Den har vinger, den er omkring fire centimeter lang, og så kan du risikere at se den store gedehams, når du går i skoven i Himmerland i august-september.
Eller være heldig at se den. Det afhænger af, hvem du spørger.
Spørger du naturvejleder Søren Risborg fra Rebild Naturskole i Rold Skov, så er det godt, at stor gedehams bliver mere og mere udbredt.
Stor gedehams er en fætter til den meget mindre, almindelige gedehams, også kaldet hvepsen.
For få år siden var der næsten ingen, men nu har den bredt sig i blandt andet Nordjylland.
Men også i Kolding-området har Søren Risborg konstateret store bo.
Klimaforandringer er ifølge ham årsagen til, at dette sydeuropæiske fænomen har nået vore breddegrader.
Paradoksalt nok mener naturvejlederen, at stor gedehams på en og samme tid er et nyttedyr og Danmarks farligste dyr. Farligere end flåten, som han udnævner til det næstfarligste dyr.
- Dette kæmpeinsekt er fredeligt, men hvis et menneske kommer til at ødelægge dets bo og de store gedehamse angriber i flok, kan det være meget farligt, siger han til DR Nordjylland.
Stikket gør mere ondt end et almindeligt hvepsestik, og det indeholder mere gift. Derfor skal alle, og naturligvis især allergikere søge læge omgående, hvis de bliver stukket.
Stor gedehams gør dog også os mennesker tjenester på flere måder, mener Søren Risborg.
Den er nemlig kødæder og æder for eksempel skadelige bladlus og sommerfuglelarver, der kan hærge forskellige typer kål.
Stor gedehams bygger bo i hule træstammer i skoven, men kan også slå sig ned i huller i stråtaget eller en forladt fuglekasse.
Ifølge Søren Risborg bør vi ligefrem sætte fuglekasser op i haverne i håb om at tiltrække stor gedehams.
- Stor gedehams er ikke kendt for at gå på syltetøjsmadder eller moden frugt som den almindelige hveps. Den er fuldblods jæger, siger han.