Over 40 er dræbt ved en serie terrorbomber overalt i Nigeria, der har til formål at splitte landet og gøre det til en islamisk stat. Organisationen bag bomberne mener, at Nigeria styres af vantro.
At bombe tre kirker juledag mens kristne fejrer deres højtid er kun de sidste af mange ugerninger, der tilskrives den ultraradikale islamitiske sekt Boko Haram.
Sekten bag bomberne anses nationalt og internationalt for en seriøs trussel imod stabiliteten i Nigeria. Den er sammen med somaliske al-Shabaab så stærk, at stabilitet i hele regionen syd for Sahara kan være truet.
Boko Haram står bag
Boko Haram tager ansvaret for julens bomber, et angreb den 4. november med over 100 dræbte og en selvmordsbombe ved FNs hovedkvarter den 4. august i hovedstaden, der kostede mindst 25 livet.
Det gør de ikke for nedskydningerne af tre politifolk i sidste uge. Den respekterede nigerianske avis Vanguard skriver i sine reportager om julens begivenheder, at der foregår næsten daglige henrettelser af politifolk og andre offentligt ansatte.
I henhold til Associated Press er Boko Haram ansvarlig for 491 drab i 2011. Flere steder kaldes sekten for Nigerias Taliban.
Siden den 21. december har den nationale menneskeretsorganisation, NHRC, modtaget rapporter om blodige sammenstød mellem regeringstropper og Boko Haram. Organisationen kritiserer alle parter for uigennemskuelighed.
[pagebreak]Folkets komite
Sekten med tilnavnet Boko Haram hedder egentlig ”Folkets komite til udbredelse af profetens lære og hellig krig (jihad)”. På det lokale sprog hausa blev det til Boko Haram, hvilket betyder, at ”ikke-islamisk uddannelse er en synd”.
Sekten, der opstod i den støvede ørkenby Maiduguri i det nordlige Nigeria i 2002, er ikke kun imod vestlig uddannelse men alt ikke-islamisk. Det gælder forhold som vestlig kultur, videnskab og deltagelse i valg.
Sekten mener, at hele det nigerianske samfund er drevet af vantro og fører således krig imod alt og alle, der ikke er tilhænger af doktrinær sharia-samfundsorden.
I et interview med BBC i 2009 sagde sektens leder, Ustaz Mohammed Yusuf, i henhold til wikipedia, at han ville afvise, at jorden er rund, hvis ikke det stod i Koranen. Det samme gjaldt udviklingslære (darwinisme) og meteorologi (lære om at regn er fordampet vand).
Konflikt
Yusuf brugte sit islamiske center til at skaffe sig støtter, der begyndte at angribe politistationer i regionen. På det tidspunkt var der adskillige rapporter om angreb med skarpskytter på bagsædet af motorcykler og brug af giftpile.
Efterhånden blev det for meget for myndighederne, som i 2009 arresterede sektens ledere og jordede sektens moske og bygninger.
Det medførte et oprør, der menes at have koste 700 livet. Yusuf døde, så vidt vides men ubekræftet, i politiets varetægt efter sammenstødene.
Siden er det gået løs både i Nigerias nordlige, muslimsk dominerede halvdel, og i det kristne syd. Boko Haram løslod over 700 indsatte fra et fængsel i 2010, og der bliver bombet omkring.
I januar 2011 blev en ledende guvernørkandidat snigmyrdet sammen med flere andre. Boko Haram blev dadlet for angrebet, men ingen kender til de virkeligt skyldige. Ingen beviser er fundet.
[pagebreak]Fred afvist
Der har været forsigtige tilløb til fred mellem Boko Haram og myndighederne i Nigeria. Sekten foreslog således i februar, igen i henhold til wikipedia, at guvernøren i Borno staten skulle træde tilbage og tillade sekten at genopbygge sin moske i statens hovedstad Maiduguri. Det lykkedes ikke.
Senere, i maj 2011, tilbød den nyvalgte guvernør sekten et amnesti, som blev afvist. Siden er det gået slag i slag med drab og bombninger rundt i Nigeria. Flere gange har militante smidt bomber i barer, der serverer alkohol.
Den 5. november foregik et andet koordineret angreb fra Boko Harams side, idet en stribe angreb dræbte 67 mennesker, lagde et nyt politihovedkvarter i ruiner og nedbrændte regeringsbygninger i to delstater.
Perspektiver
Nigeria er delt mellem to religioner, idet ca. halvdelen af landets 160 millioner indbyggere er muslimer og resten kristne. Der har været gentagne og gensidige dødelige stridigheder mellem de to grupper i de områder, hvor de bor tæt på hinanden.
I øvrigt er det ikke første gang, at Boko Haram gennemfører julebombninger. Det gjorde de også sidste år med over 80 døde som følge.
Den nyvalgte præsident Goodluck Jonathan står overfor en alvorlig udfordring. Den toneangivende avis Vanguard kritiserer ham voldsomt for ikke at tage de religiøse konflikter alvorligt nok.
Jonathan har også de vestlige lande på nakken, idet Nigeria ikke bare har mange udenlandske investeringer i olie og mineraler, men den vestlige kampagne imod islamisk terror er yderst nervøs for Boko Haram.
De røde advarselslamper blinker i mange hovedstæder, der frygter al-Qaeda alliancer og koordinering med de frygtede al-Shabaab folk, der kontrollerer det meste af Somalia.