En bombe er eksploderet ved FN's hovedkvarter i Nigeria i hovedstaden, Abuja.
18 er dræbt og et ukendt antal mennesker såret.
De første rapporter går på, at det er en bilbombe, der er bragt til sprængning, rapporterer CNN.
Ifølge kanalen er mindst syv mennesker blevet dræbt i angrebet, der fandt sted kvart over ti i morges, lokal tid.
Det er endnu sparsomt med detaljer, men Alessandra Vellucci, der arbejder for FN i Geneve bekræfter, at FN bygningen er ramt.
Det vides endnu ikke, hvem der står bag bomben.
Nigeria har over de senere år været ramt af flere bomber, som militante islamister menes at stå bag.
Blandt andet et selvmordsangreb på byens politihovedkvarter i juni.