Den danske sommer er blevet både varmere og vådere sammenlignet med det, vi tidligere har vurderet som normalt vejr for årstiden.
Det viser nye beregninger for den såkaldte klimanormal for 1991-2020 ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
- Vi kan se, at vores gennemsnitlige vejr om sommeren er blevet varmere. Et kig på de sidste 30 års gennemsnit afslører, at det er blevet cirka én grad varmere, end det har været hidtil, siger Rasmus Anker Pedersen, klimaforsker ved DMI.
Ifølge de nye klimatal er middeltemperaturen steget fra 15,2 grader i perioden 1961-1990 til 16,1 grader de seneste 30 år. I samme periode er den gennemsnitlige nedbørsmængde steget fra 188 til 212 millimeter.
Niveau med det globale snit
Klimanormalen er det værktøj, som DMI og tilsvarende organisationer rundt om i verden bruger til at følge, hvordan klimaet forandrer sig.
Over en 30-årig periode opgør DMI vejret for hver måned for på den måde at kunne bestemme en gennemsnitlig temperatur for en måned og årstid.
Ifølge Rasmus Anker Pedersen ligger temperaturstigningen i Danmark nogenlunde på niveau med det globale gennemsnit.
- Det går hurtigere ved polerne og især i Arktis, og det går lidt langsommere i troperne, og vi ligger tilfældigvis et sted, der følger det globale gennemsnit meget godt, siger han.
Ifølge Rasmus Anker Pedersen taler de nye beregninger et tydeligt sprog. Også selv om temperaturstigning på en enkelt grad kan synes beskeden.
- Det her er et signal om, at klimaforandringerne er i gang nu og ikke noget, som vil ske i fremtiden, siger han.
- Selv om forandringerne ikke lyder voldsomme, så kan vi se, at sommeren kan blive op til tre grader varmere ved slutningen af århundredet, hvis vi fortsætter udledningen af drivhusgasser.
Beregninger fra DMI viste tidligere på året, at det danske forår er blevet 1,1 grad varmere sammenlignet med den tidligere klimanormal.
/ritzau/