FAKTA: Vold kan give op til dobbelt straf i strafzoner

Krimi

For første gang er der i Danmark oprettet en skærpet strafzone. Her er fakta om det omdiskuterede tiltag.

Ved årsskiftet blev det for politiet muligt at oprette skærpede strafzoner i særligt udpegede områder.

Fredag er en skærpet strafzone for første gang nogensinde oprettet i Danmark.

Dele af Vollsmose er af Fyns Politi udpeget som skærpet strafzone efter to skudepisoder i januar.

Her er fakta om zonerne:

- Fra 1. januar 2019 har politiet haft mulighed for at udpege særlige zoner, hvor visse forbrydelser skal straffes hårdere end andre steder.

- Blandt de udvalgte kriminalitetstyper er vold, trusler, afpresning og hærværk. Drab og terrorisme er i sig selv så alvorligt, at det ikke er medtaget i loven.

- Straffen kan for de udvalgte typer kriminalitet forhøjes med op til det dobbelte.

- Strafzonerne var en central del af den såkaldte ghettoplan "Èt Danmark uden parallelsamfund", som regeringen præsenterede i 2018.

- Politiet skal afgrænse det geografiske område, som udgør en skærpet strafzone. Det kan for eksempel ske på grund af "en usædvanlig kriminalitetsudvikling, der påvirker trygheden i området".

- Ifølge Justitsministeriet kan en skærpet strafzone som udgangspunkt "ikke udstrækkes ud over tre måneder, medmindre der fortsat er et ekstraordinært kriminalitetsbillede".

- Flere menneskeretsorganisationer har forholdt sig skeptisk til strafzonerne. Kritikken lyder blandt andet, at zonerne kan være indirekte diskrimination af nærmere bestemte sociale og etniske grupper i områderne.

Kilder: Justitsministeriet, Ritzau, Amnesty.

/ritzau/