* Onsdag fremgik det af et svensk undersøgende tv-program, Uppdrag Granskning, at store mængder sundhedsskadelig laks fra Østersøen eksporteres ulovligt fra Sverige og videre til EU.
* Laksen indeholder dioxin, der mistænkes for at være kræftfremkaldende og for at påvirke forplantningsevnen. Tilbage i 2002 indførte EU grænseværdier for dioxin i fødevarer. Alligevel fik Sverige forhandlet sig frem til en undtagelse.
* Onsdag blev fiskeeksportfirmaet Chrisfish Hanstholm ApS nævnt i et TV2-indslag som dansk eksportør af den svenske østersølaks.
* Efterfølgende aflagde Fødevarestyrelsens rejsehold besøg hos Chrisfish Hanstholm ApS. Fiskeeksportfirmaet opgav en liste med virksomheder, der muligvis har købt laksen af fiskeeksportfirmaet.
* Torsdag og fredag har Fødevarestyrelsens rejsehold undersøgt sagen, og kommet frem til, at 15 danske virksomheder, har modtaget laks fra Chrisfish Hanstholm ApS.
* Men da hverken Chrisfish Hanstholm ApS eller de 15 virksomheder specificerer på deres varer, hvorfra den solgte laks kommer fra, kan Fødevarestyrelsen ikke med sikkerhed sige, om dioxin-laksen er havnet i danske kølediske, eller om den er videresolgt til udlandet.
* Hvis den farlige svenske dioxin-laks er blevet solgt til danske forbrugere, er den blevet solgt som kølevarer og derfor spist for længst, siger Fødevarestyrelsen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.