Nordsøaftalen er ofte blevet skældt ud. Den danske stat får for lidt ud af den danske olie og naturgas, og skiftende regeringer har fået på puklen for ikke at få penge nok kradset ind til statskassen.
* 8. juli 1962 fik A.P. Møller eneretten til olie- og gasudvinding i hele den danske undergrund i 50 år.
* Danmark var det eneste land i vesten, der gav et enkelt selskab eneretten til hele sin undergrund.
* A.P. Møller havde ingen erfaring med olieudvinding, da han fik tildelt eneretten mod en symbolsk betaling på 40 kroner.
* Dansk Undergrunds Consortium - eller DUC - blev grundlagt for at hjælpe skibsrederen til at udforske og udnytte olie- og naturgasforekomster i den danske undergrund.
* DUC er i dag et samarbejde mellem A.P. Møller-Mærsk (31,2 procent), det hollandskejede Shell Olie- og Gasudvinding Danmark (36,8 procent), Nordsøfonden ejet af staten (20 procent) og Chevron Denmark (12 procent).
* Den danske stat blev medejer sidste år som et krav fra den daværende regeringen, da parterne i DUC i 2003 ville forlænge Nordsø-aftalen med 30 år.
Kilde: Nordsøfonden og A.P. Møller-Mærsk med flere.
/ritzau