Hvert år stiger overførselsindkomsterne i Danmark en lille smule mindre end lønnen. Forskellen mellem de to stigningstakter er med årene blevet til en anselig sum.
Det betyder dels, at folk på overførselsindkomst har mindre at leve af, end de ville have haft, hvis overførslerne var steget så meget som lønningerne. Men det betyder også, at der er penge til en lang række sociale projekter.
Her kan du læse om historien bag satsreguleringen og den tilhørende Satspulje:
* Tilbage i 1989 satte Folketinget udviklingen i folkepensioner, førtidspensioner, arbejdsløshedsdagpenge, efterløn og lignende til debat. Den debat endte med, at den daværende K-ledede regering blev pålagt at komme med et forslag, der ville betyde, at overførselsindkomsterne steg i takt med årslønsudviklingen.
* I 1990 blev Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, SF, Radikale, Kristeligt Folkeparti og Centum-Demokraterne enige om at oprette Satspuljen.
* Siden har Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet tilsluttet sig forliget. Mens Enhedslisten har valgt at stå uden for aftalen.
* Ordningen går kort fortalt ud på, at hvis lønningerne stiger mere end to procent om året, så stiger overførselsindkomsterne 0,3 procentpoint mindre. De penge overføres til Satspuljen.
* Hvis lønnen stiger mindre end to procent, stiger overførselsindkomsterne lige så meget det år.
* Pengene i satspuljen går til indsatser og projekter på social-, sundhed- og arbejdsmarkedsområdet. Pengene i Satspuljen bliver fordelt af de partier, der er med i aftalen.
* I den oprindelige politiske aftale var der lagt op til, at puljebeløbene skulle fordeles forholdsmæssigt mellem pensionister og øvrige overførselsmodtagere. Dansk Folkeparti mener, at for få af pengene går til pensionister.
* Finansministeriet har regnet på, hvad den mindre regulering har betydet i kroner og øre. For en enlig førtidspensionist var forskellen i 2017 9648 kroner. En enlig folkepensionist ville have haft knap 8000 kroner mere i 2017, hvis pensionen havde været reguleret med lønudviklingen.
Kilder: Folketingets Oplysning, Finansministeriet og Børne- og Socialministeriet.
/ritzau/