Regeringen vil skærpe straffen for at snyde med sociale ydelser som kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse ved at arbejde sort eller bo i udlandet.
Det viser regeringens udspil med 20 initiativer. 74 satser for sanktioner mod folk på kontanthjælp slankes til kun fire. Så ved ledige og kommunen, hvor meget der kan trækkes i ydelsen.
Udspillet bygger på forslag fra Kommunernes Landsforening (KL).
Udspillet skærper 12 sanktioner for:
- Uberettiget modtagelse af hjælp i udlandet og sort arbejde.
- Manglende underskrift på medborgerskabserklæring.
- Rimelige grunde tænkes ind ved anvisning af tilbud.
- Krav om aftale om jobsøgning og frist for at joblogge.
- Skærpet sanktion, så hjælp kun udbetales, når folk møder frem.
- Sanktioner kompenseres ikke via boligstøtten.
- Kortere vej fra forseelse til sanktion med mulighed for agterskrivelse.
- Vejledning forenkles.
- Udvidet partshøring af folk, der er aktivitetsparate.
- Større mulighed for at opgøre sanktioner månedsvis.
- Arbejdsgruppe nedsættes med KL om it-støtte.
Udspillet rummer otte forslag om kontrol:
- Kommuner skal politianmelde borgere, som får sociale ydelser i udlandet.
- Tilsyn i lufthavne med, at borgere ikke har fået hjælp i udlandet.
- Kontrol med bopæl og samlevere ved nye registre.
- Registre sammenkøres for at støtte vejledning og forebyggelse.
- Borgeres basisoplysninger kan gives videre i i kontrolsager, så kommuner ikke skal hente oplysninger.
- Benchmark (rangliste) i kommunernes brug af kontrolsager.
- Registre sammenkøres, så indsatte fanger ikke får udbetalt ydelser.
- Ankestyrelsen kan undersøge sagsbehandling i Udbetaling Danmark.
Kilder: Beskæftigelsesministeriet
/ritzau/