Fire år efter at folkeskolereformen er trådt i kraft, er regeringen klar til at justere på reglerne for folkeskolen.
I udspillet "Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed", som er præsenteret tirsdag, er der syv initiativer.
De er som følger:
1. Flere fagtimer i folkeskolen:
Den nuværende understøttende undervisning reduceres med gennemsnitligt tre timer om ugen. I stedet indføres flere timer i naturvidenskabelige fag, og skoledagen forkortes.
2. Ny læsekampagne:
En treårig indsats skal styrke elevernes læselyst.
3. Færre faglige bindinger for undervisningen:
Tværgående temaer som "it og medier" og "innovation og entreprenørskab" snævres ind til at omfatte færre fag.
4. Færre vikarer og bedre lærerkompetencer:
Regeringen vil indføre større gennemsigtighed i brugen af vikarer og reducere den.
5. Større kompetencer til skolebestyrelser:
Skolebestyrelser skal have en plads i ansættelsesudvalget, når en ny skoleleder ansættes.
6. Præcisering af brugen af paragraf 16b:
I dag kan man bytte dele af den understøttende undervisning ud med en ekstra lærer i andre timer. Det har ifølge regeringen taget overhånd, og derfor skal reglerne indskærpes.
7. Forsøg med selvstyrende skoler:
Regeringen vil tilbyde én skole i hver kommune at indgå i en tiårig forsøgsordning, hvor den slipper for en række krav til blandt andet antal undervisningstimer, lektiehjælp og bevægelse.
Kilde: Undervisningsministeriet.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.