Langt færre har vist interesse for den nye uddannelse som politikadet, end politikerne havde håbet.
Her kan du læse om uddannelsen:
* Samlet er 117 personer blevet optaget på de første tre hold. Torsdag var der ansøgningsfrist for det fjerde hold.
* Det er langt fra målet om, at 345 skal være færdiguddannede kadetter per september 2018.
* 53 kadetter blev færdiguddannet og skulle have aflastet politiet i starten af september. De kan dog ikke starte på grund af en strid med staten om arbejdsvilkår.
* De nye politikadetter skal aflaste politibetjente med opgaver som bevogtning, transport af frihedsberøvede, udsendelse samt grænsekontrol.
* De modtager undervisning i blandt andet magtanvendelse, dokumentkontrol, førstehjælp og konflikthåndtering.
* Det sker på Politiskolen i Brøndbyøster.
* De seks måneders uddannelse som politikadet er SU-berettigede og giver merit, hvis man senere vil søge ind på den toårige politiuddannelse.
* Optag på politikadetuddannelsen kræver, at man består både en fysisk prøve og en retskrivningsprøve.
* Månedslønnen som politikadet er cirka 22.000 kroner plus pension og tillæg for skæve vagter.
Kilde: Rigspolitiet.
/ritzau/