EU-Kommissionen offentliggjorde torsdag sin økonomiske sommerprognose.
Den rummer blandt andet rapporter om alle medlemslandenes økonomi og er et fast element i det europæiske semester.
Læs her, hvordan EU-Kommissionen holder øje med økonomien:
* Det europæiske semester er et EU-program, der er indført i 2010 i kølvandet på den økonomiske krise.
* Målet er at skabe mere ro om økonomien gennem en systematisk overvågning og koordinering af landenes budgetter og politik.
* Det europæiske semester følger sin helt egen kalender. Semesteret er udgangspunkt for EU's fælles økonomiske strategi.
* Det spiller en helt central rolle for eurolandene.
Her er nøgledatoerne for det indeværende europæiske semester:
* 22. november 2017: Kommissionen offentliggjorde sin økonomiske efterårsprognose.
* 23. januar 2018: Rådet udsendte konklusioner om makroøkonomisk og finanspolitisk vejledning og om rapporten om varslingsmekanismen.
* 12. marts 2018: Rådet drøftede digitaliseringen af EU's økonomi inden for rammerne af det europæiske semester.
* 3. maj 2018: Kommissionen offentliggør sin økonomiske forårsprognose.
* August-oktober 2018: EU-landene indarbejder kommissionens anbefalinger i deres budgetter og reformplaner.
Kilde: EU-Kommissionen.
/ritzau/