I 2017 kom et kuld ulvehvalpe til verden i Vestjylland.
Det var første gang efter ulvens genindvandring til Danmark i 2012, at et ulvepar fik hvalpe på dansk grund.
Her kan du læse, hvordan det er gået med hvalpene.
* Det antages, at der blev født otte ulvehvalpe.
* Forskerne har ikke kunnet gøre rede for to af hvalpene, som regnes for at være omkommet eller forsvundet ud af landet.
* Sådan er det gået for de seks andre hvalpe, som forskerne har genetiske spor fra:
* Ulven "GW923F" blev skudt og dræbt på en mark i Vestjylland 16. april 2018.
* Ulven "GW931F" udvandrede til Tyskland, hvor den blev påkørt af en bil og dræbt.
* Ulven "GW900M" er dokumenteret i Østjylland, men er senest konstateret syd for den dansk-tyske grænse.
* Ulven "GW924M" er senest dokumenteret i Tyskland.
* Ulven "GW930F" er senest dokumenteret i Tyskland.
* Ulven "GW932M" er senest dokumenteret i Tyskland.
* Det er Naturhistorisk Museum, der sammen med Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, står for overvågningen af ulve i Danmark.
* Det anslås, at der aktuelt er tre-fire ulve i Danmark.
* De fordeler sig således: En hanulv i Nordjylland og mindst én han og en hunulv i Vestjylland.
Kilde: Ulveatlas.dk.
/ritzau/