Massemorder Anders Behring Breivik er født i Oslo 13. februar 1979. Med 77 mennesker på samvittigheden er han blevet dømt til forvaring i 21 år.
Ifølge Breivik strider hans afsoningsforhold dog imod menneskerettighedskonventions artikel 3, der handler om umenneskelig og nedværdigende behandling, og artikel 8 (retten til privatliv).
Menneskerettighedsdomstolen har torsdag afvist hans sag mod Norge.
Her et overblik over Breiviks afsoningsforhold:
* Siden anholdelsen i august 2012 har Anders Breivik, der nu kalder sig Fjotolf Hansen, afsonet på topsikrede afdelinger.
* Frem til 2013 afsonede han i Ila-fængslet i den norske by Bærum.
* I 2013 blev han overflyttet til Skien-fængslet sydvest fra Oslo.
* Det norske fængsel har indrettet en lille lejlighed bestående af tre celler til Breivik, som han frit kan bevæge sig imellem.
* En celle bruges til at sove i, en er indrettet som en studiecelle og det sidste er en træningscelle.
* Breivik har fået stillet en computer uden internetadgang, et tv og en PlayStation til rådighed.
* Hver dag får Breivik lov til at komme udendørs, dog holdes han adskilt fra de resterende fanger.
* Den eneste menneskelig kontakt, som Brevik har, er hovedsageligt med sikkerhedsvagter, når han næsten dagligt bliver kropsvisiteret nøgen i sin celle.
* Han får jævnligt besøg af en præst og sin advokat, der til gengæld skal holde sig bag en glasvæg.
* Breivik holdes isoleret, fordi han anses for at være til fare for andre fanger, samtidig er han selv i fare for at blive overfaldet.
* Desuden skal isoleringen hindre, at Breivik får mulighed for at etablere et højreekstremistisk netværk uden for fængslet.
* Ingen anden norsk fange er underlagt strengere sikkerhedskrav.
Kilder: NTB, TT, Ritzau
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.