Der blev torsdag indgået en aftale om, at alle tredjelandes salg af gas i EU skal følge de eksisterende regler for salg af gas i EU.
Det får betydning for Nord Stream 2-forbindelsen, der er planlagt til at skulle gå syd om Bornholm.
Læs mere om gasledningen her:
* Nord Stream 2, der har det russiske energiselskab Gazprom i ejerkredsen, søgte i april 2017 om at føre en 1224 kilometer lang gasledning gennem dansk søterritorie syd om Bornholm.
* Få måneder efter vedtog Folketinget en lov, der gør det muligt at sige nej til denne linjeføring af sikkerhedspolitiske grunde.
Mange danske politikere er nemlig bekymrede for konsekvenserne for blandt andet Ukraine.
* Nord Stream 2 har i stedet søgt om at føre rørledningen nord om Bornholm.
* Her er der ikke tale om dansk søterritorie, så derfor kan Danmark ikke blokere linjeføringen.
* Danmark har dog endnu ikke taget endelig stilling til den første ansøgning.
* Nord Stream 2 er den anden gasledning fra Rusland til Tyskland gennem Østersøen.
* Gasledningen skal årligt kunne transportere 55 milliarder kubikmeter naturgas.
* Gasmængden er nok til at forsyne 26 millioner europæiske hjem.
* I Nord Stream 2 ejer det russiske statsselskab Gazprom over halvdelen af aktierne. Andre aktionærer er tyske BASF, energiselskabet Eon, hollandske Nederlandse Gasunie og franske GDF Suez.
Kilde: Nord Stream.
/ritzau/