Efter et hårdt år i 2017 er kvalerne for PostNord fortsat for PostNord.
Men tirsdag er der lyspunkter. Selskabet har fundet en ny bestyrelsesformand og en ny formand i Christian Jansson og Christian Frigast.
Tidligere sagde EU god for et stort kapitalindskud fra den danske stat, der skal finansiere en stor omstillingsproces.
Udfordringerne er der dog stadig nok af. Her kan du læse om PostNords problemer:
* Siden årtusindskiftet er brevmængderne i den danske del af PostNord faldet med mere end 80 procent. Samtidig er portoen steget.
* I første kvartal 2016 fragtede PostNord i Danmark 103 millioner breve. I første kvartal 2018 var tallet 71 millioner.
* Mens antallet af breve er faldet, er det gået den anden vej med mængden af pakker. Det skyldes blandt andet stigende nethandel.
* Den danske del af forretningen har været tabsgivende i en længere periode. I første kvartal 2018 tabte PostNord Danmark 199 millioner svenske kroner på driften. I 2017 var tabet på over en milliard svenske kroner.
* I oktober 2017 blev ejerne enige om at skyde 1,7 milliarder kroner i PostNord, hvoraf den danske stat bidrager med langt den største del - 1,4 milliarder kroner.
* Pengene skal blandt andet bruges til at betale for kompensation til kommende afskedigelser af tjenestemænd som led i en stor omstilling af selskabet.
* En ny strategi for PostNord betyder, at omdeling af pakker fremover vil være bærende for virksomheden.
* De fysiske breve tages med i samme ombæring. Dermed kan der effektiviseres og spares på mandskabet, lyder rationalet.
* De kommende år vil PostNord skære mellem 3500 og 4000 fuldtidsstillinger, herunder 500 i administrationen.
Kilder: PostNord og Ritzau.