Østre Landsret har fredag dømt Forsvarsministeriet i en sag om påstået tortur mod 23 irakere i 2004.
De danske soldater er ikke ansvarlige for tortur, men dømmes for at have skabt rammerne for, at 18 af de 23 irakere blev udsat for inhuman behandling i form af slag og spark. Irakerne får hver 30.000 kroner.
Herunder gennemgås sagens hidtidige forløb.
* November 2004 indleder irakiske, britiske og danske styrker Operation Green Desert i det sydlige Irak. Landsbyen Az Zubayr er mål for aktionen. Den begrundes med en mistanke om, at der findes våben, og at angreb er under forberedelse. Nogle af de tilfangetagne lokale beboere frihedsberøves fra 16 timer til 80 dage.
Flere år senere får en lokal mand, Basim, kontakt til advokat Christian Harlang i København. Basim var selv tilbageholdt og samarbejder i forvejen med et britisk advokatfirma om klager over britiske soldater.
* September 2011 stævner den første af 23 irakere Forsvarsministeriet. De hævder, at de blev udsat for tortur, og at Danmark er ansvarlig.
* Juni 2012 kræver Forsvarsministeriet i Østre Landsret, at sagsøgerne hver stiller sikkerhed på 40.000 kroner for at videreføre sagen og får medhold.
* September 2013 siger Højesteret, at der ikke skal stilles sikkerhed.
Forsvarsministeriet vil have sagen afvist på grund af forældelse.
* August 2016 fastslår landsretten, at sagen kan fortsætte, og at den ikke er forældet.
* November 2017 indledes over 40 retsmøder i landsretten. De 23 mænd, hvoraf en er afgået ved døden, kræver hver 120.001 kroner. Det dækker over tort, for lang sagsbehandlingstid og landsrettens måde at afvikle sagen på. Forsvarsministeriet kræver frifindelse.
To af de seks irakere, som først kom til Danmark for at afgive forklaring, søger om asyl. Derefter hindres de øvrige sagsøgere i at komme til København. En række afhøres i stedet via video til ambassader og andre steder i Beirut, New York og Canberra. Men flere sagsøgere ender med aldrig at komme til orde.
* Juni 2018 afsiger Østre Landsret dom i sagen.
Kilder: Udskrift af retsbøger, advokat Harlang, Ritzau.
/ritzau/