FAKTA: Legetøjsgigant fyrer på stribe i Danmark

Virksomheden bag Fætter BR og Toys (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Top-Toys vil fyre 450, trække sig fuldstændigt fra det tyske marked og lukke datterselskab.

Legetøjsgiganten Top-Toy fredag erklæret, at selskabet søger om at gå i rekonstruktion. Den almindelige julegavehandler vil nok kende Top-Toy bedst for kæderne BR og Toys "R" Us.

Hvis selskabets plan godkendes af kreditorerne, får det en række konsekvenser både i Danmark og for hele den internationale koncern. Her er den plan, Top-Toy har lagt:

* Op til 180 medarbejdere i Danmark bliver "berørt".

* I alt forventes 450 stillinger at blive nedlagt.

* På tværs af Norden og Tyskland bliver 100 butikker lukket.

* I dag er der 226 BR-butikker og 72 Toys "R" Us-varehuse.

* Top-Toy trækker sig fra Tyskland og lukker alle aktiviteter i landet.

* Det betyder blandt andet, at et datterselskab, BR-Spielwaren GmbH, forventes at gå i betalingsstandsning.

* Julehandlen bliver ikke påvirket.

* Det samme gælder en række rettigheder til forbrugerne såsom returret, reklamation og garantier.

* Planen skal endeligt godkendes i december af Top-Toys kreditorer.

* Top-Toy blev i 2015 solgt til kapitalfonden EQT, der ejer 73 procent af selskabet. Stifterfamilien Gjørup ejer stadig 24 procent.

Kilde: Top-Toys.

/ritzau/