Regeringen åbner nu op for, at unge mellem 18 og 25 år kan få rabat på deres medielicens. Også DF og Venstre er positive.
Her kan du blive klogere på licensen i Danmark.
* Du skal betale licens, hvis du er over 18 år og har et licenspligtigt apparat. Det vil sige tv, radio, computer eller smartphone.
* Medielicens vil i 2014 koste 2436 kroner om året. Man kan vælge at betale månedligt eller halvårligt.
* Medielicensen går til at sikre, at vi i Danmark kan se tv og høre radio uden reklamer og politiske interesser.
* Danmarks Radio er forpligtet til at levere public service, som dækker over nyheder, undervisning, kunst og underholdning.
* Det er kun pensionister, der kan søge om af få halveret sin medielicens, hvis deres indkomst ikke er for høj.
* I 2012 blev der betalt i alt 4,7 milliarder kroner i licens. Det er 141,1 millioner kroner mere end i 2011.
* Ved udgangen af 2012 var der omkring 2,4 millioner husstande tilmeldt licens. Det svarer til 92,8 procent af samtlige danske husstande.
* Hvis du ikke betaler licens, kan du risikere at få et opkald eller et besøg af en licensinspektør fra DR.
Kilde: Danmarks Radio
/ritzau/