Nordkorea er meget længere fremme med landets missilprogram, end analytikere hidtil har troet. Det viser en rapport fra Pentagons egen efterretningstjeneste, DIA (Defense Intelligence Agency).
Læs mere om et interkontinentalt ballistisk missil her:
* Et interkontinentalt ballistisk missil (ICBM) er et langtrækkende missil, der normalt er lavet til at kunne bære et atomsprænghoved.
* Den mindste rækkevidde er 5500 kilometer, men de fleste af denne type missiler kan tilbagelægge 10.000 kilometer eller mere.
* Nordkorea har tidligere fremvist to typer af disse missiler. Det ene går under navnet KN-08 og skulle have en rækkevidde på 11.500 kilometer, mens det andet hedder KN-14 og angiveligt har en rækkevidde på 10.000 kilometer.
* Nordkoreas affyring af missilet Hwasong-14 4. juli menes at være den første succesfulde test af et interkontinentalt ballistisk missil. Missilet kan muligvis flyve over 6700 kilometer og dermed ramme amerikansk fastland.
* Hwasong-14 er dog ikke blevet testet med et atomsprænghoved.
Kilde: BBC
/ritzau/