Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) har mandag præsenteret regeringens bud på, hvordan universitetsuddannelserne kan gøres bedre.
Her er hovedpunkterne i udspillet:
- Et ændret optagesystem, hvor karakterer fortsat betyder noget, men ikke så meget som tidligere.
- Et mere overskueligt udvalg af uddannelser. Der skal være færre, men bredere bacheloruddannelser.
- Mere fleksibilitet i forhold til at sammensætte sin egen uddannelse og karrierevej. Blandt andet ved at man kan tage arbejde efter sin bacheloruddannelse med garanti om, at man kan vende tilbage og færdiggøre sin kandidatoverbygning senere.
- Mulighed for at tage en 1-årig masteruddannelse efter bacheloren.
- Bedre muligheder for at tage kandidatuddannelser på en anden uddannelsesinstitution.
- Udbygning af erhvervskandidatuddannelsen, hvor man kombinerer arbejde med universitetsstudier.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet
/ritzau/