Danske universitetsstuderende er blevet hurtigere til at gennemføre deres uddannelse.
I 2017 overskred universiteterne den normerede studietid med 6,7 måneder i gennemsnit. Seks år tidligere lå tallet på 13,2 måneder.
Fremdriftsreformen, der har til mål at reducere forsinkelser for universitetsuddannelser, trådte i kraft i 2014.
Her kan du læse mere om reformen:
* Reformen blev indført i 2013 og trådte i kraft i 2014.
* Reformens stillede krav til universiteterne om, at universiteterne skal reducere den gennemsnitlige studieoverskridelse med 4,3 måneder frem mod 2020 i forhold til 2011.
* Reformen blev indført af den daværende SRSF-regering med opbakning fra Venstre og Det Konservative Folkeparti.
* Der blev indført blandt andet krav om, at de studerende skulle tilmelde sig fag, så de kunne nå 60 ECTS-point om året.
* I 2015 lempede Venstreregeringen sammen med S, R, SF og K nogle af reglerne for reformen. Kravet om ECTS-point blev fjernet.
* Universiteterne fik selv mulighed for at fastsætte studietidsregler fra og med studieåret 2016/2017.
* Flere universiteter har indført et krav om, at de studerende skal bestå minimum 45-ECTS-point per studieår.
* Fra 2011 til 2017 er den gennemsnitlige studietid reduceret med 6,5 måneder. Dermed er fremdriftsreformens mål nået før tid.
Kilder: www.ufm.dk
/ritzau/