Statsminister Lars Løkke Rasmussen siger til Jyllands-Posten, at han gerne vil af med det danske EU-forbehold om forsvaret.
Det er på trods af, at Folketingets to største partier - Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti - freder EU-forbeholdene.
Danmark har et helt særligt forhold til EU. Se her hvorfor og hvordan:
* 2. juni 1992 stemmer danskerne nej til Maastricht-traktaten, der skal omdanne Det Europæiske Fællesskab (EF) til Den Europæiske Union (EU).
* Samme år i december forhandler den danske regering på et EF-topmøde i Edinburgh sig frem til betingelserne i en mulig særaftale.
* 18. maj 1993 stemmer danskerne ja til Edinburghaftalen og godkender dermed Maastrichttraktaten med fire forbehold: euroen, det fælles forsvar, retssamarbejdet og unionsborgerskab.
* Euroforbeholdet:
I Danmark betaler vi med danske kroner, og Nationalbanken bestemmer Danmarks pengepolitik. Det vil sige, vi har ikke udskiftet vores mønter og sedler med euro, og det er formelt ikke Den Europæiske Centralbank, som direkte fastsætter den danske rente eller kronens kurs.
Den 28. september 2000 stemte danskerne ved en folkeafstemning nej til at lade euroen erstatte kronen.
* Forsvarsforbeholdet:
Danmark stiller ikke med soldater og militært isenkram til EU-ledede indsatser i konfliktområder. Danmark er derfor heller ikke med til at træffe beslutninger på forsvarsområdet.
* Retsforbeholdet:
Danmark deltager ikke i dele af det retlige samarbejde. Det betyder, at Danmark er undtaget regler om blandt andet asyl- og civilret.
Den 3. december 2015 stemte danskerne ved en folkeafstemning nej til at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning.
* Unionsborgerskabet:
Det danske forbehold om unionsborgerskabet er i dag uden indhold, da det gælder for alle lande, at unionsborgerskabet er et supplement til det nationale statsborgerskab, og det træder ikke i stedet for dette.
Kilder: Eu.dk og Ritzau.
/ritzau/