Både Deutsche Bank og JPMorgan advarede Danske Bank om mistænkelige forhold i bankens estiske filial, der er omdrejningspunktet i stor sag om hvidvask.
Danske Bank vil onsdag i næste uge, 19. september, præsentere resultaterne af en intern undersøgelse af sagen.
Her følger et overblik og en tidslinje over sagen:
* I 2006 køber Danske Bank finske Sampo Bank for 30 milliarder kroner, og med i handlen er den estiske afdeling, der senere bliver centrum for sagen.
* I 2013 sender en whistleblower en rapport til den daværende Danske Bank-direktør Robert Endersby. Rapporten advarer om store problemer med hvidvask i Estland.
Samme år bliver Danske Banks topchef, Thomas Borgen, advaret om høje overførsler i Estland af samarbejdsbanken JPMorgan og Lars Mørch, der på daværende tidspunkt har ansvar for den estiske afdeling.
* I 2014 advarer Danske Banks interne revision om problemer i Estland. Et internt brev beskriver, at de ansatte ligefrem skulle have hjulpet med at skjule kunderne for myndighederne.
* I 2015 stopper Deutsche Bank sit samarbejde med Danske Bank i Estland og advarer om mistænkelige kunder.
Samme år lukker Danske Bank filialen i Estland for ikke-estiske kunder.
* I marts 2017 skriver Berlingske, at omkring 140 milliarder kroner fra 2010 til 2014 ulovligt er ført ud af Rusland for at blive vasket hvide i flere banker.
* I Danske Banks filial i Estland er indgået flere end 1500 transaktioner til en samlet værdi af syv milliarder kroner. Danske Bank erkender, at kontrollen i den estiske filial ikke har været god nok.
* Siden beskriver Berlingske, hvordan regimet i Aserbajdsjan har kanaliseret milliarder gennem banken i Estland.
* I september 2017 sætter Danske Bank gang i en intern undersøgelse.
* Banken får hård kritik for sin håndtering af sagen både af Finanstilsynet i Estland og Danmark og fra en stribe politikere. Det gælder blandt andet statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
* I april 2018 stopper Lars Mørch, der er medlem af direktionen med ansvar for den estiske afdeling, som en konsekvens af sagen.
* I maj udtaler Finanstilsynet hård kritik af Danske Banks ledelse og pålægger banken at sætte fem milliarder kroner til side.
* I juli skriver Berlingske, at omfanget af hvidvask gennem Danske Banks estiske afdeling kan være mindst 53 milliarder kroner - mere end dobbelt så meget som hidtil antaget.
* Senere i juli oplyser Danske Bank, at den brutto har tjent 1,5 milliarder kroner på ikke-estiske kunder i Estland. Danske Bank uddyber ikke, hvor stor en del af de penge der kommer fra kriminelle kunder.
* I august indleder Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), i daglig tale kaldet bagmandspolitiet, en efterforskning af Danske Bank.
* I september skriver Financial Times, at cirka 192 milliarder kroner fra russere har passeret gennem Danske Banks estiske filial i 2013. Det fremgår ikke, om alle pengene er mistænkt for at relatere sig til hvidvask.
* 7. september skriver Wall Street Journal, at der samlet bliver undersøgt transaktioner for knap 1000 milliarder kroner i Danske Banks hvidvasksag.
* 10. september meddeler Danske Bank, at den forventer at offentliggøre resultaterne fra den interne undersøgelse onsdag 19. september.
Kilder: Berlingske, Financial Times, Wall Street Journal, Jyllands-Posten, Børsen og Ritzau.
/ritzau/