Forsikringsselskabet Tryg kan tirsdag morgen glæde sig over et årsregnskab uden den store slinger i valsen.
Her kan du blive klogere på, hvad Tryg egentlig er for en størrelse:
* Tryg er et af de største forsikringsselskaber med aktiviteter i Danmark, Norge og Sverige.
* I Danmark er Tryg den største spiller. I Norge er selskabet tredjestørst, mens Tryg er nummer fem i Sverige.
* Fordelt på de tre lande har Tryg 3337 medarbejdere. Hovedkvarteret ligger i Ballerup vest for København.
* Tryg har tre millioner kunder.
* Den administrerende direktør hedder Morten Hübbe, og han har siddet på posten siden 2011.
Kilder: Trygs hjemmeside og regnskabet for 2017.
/ritzau/