35-årige Roger Federer føjede søndag endnu et kapitel til den i forvejen lange og flotte historie om hans imponerende karriere.
Schweizeren vandt i suveræn stil titlen i Wimbledon med en finalesejr over kroatiske Marin Cilic i tre sæt. Federer tabte ikke et eneste sæt på vej mod titlen.
Federer er dermed den ældste vinder af turneringen i den åbne æra. Samtidig har han nu rekorden med flest titler, søndagens triumf er hans ottende i Wimbledon.
Her er listen over de seneste 10 års vindere i herresingle ved Wimbledon:
2017: Roger Federer (Schweiz)
2016: Andy Murray (Storbritannien)
2015: Novak Djokovic (Serbien)
2014: Novak Djokovic (Serbien)
2013: Andy Murray (Storbritannien)
2012: Roger Federer (Schweiz)
2011: Novak Djokovic (Serbien)
2010: Rafael Nadal (Spanien)
2009: Roger Federer (Schweiz)
2008: Rafael Nadal (Spanien)
Kilder: wimbledon.com
/ritzau/