En række fagforbund sender nu en usædvanlig appel til samtlige medlemmer af Folketinget om at gribe ind i de forestående overenskomstforhandlinger for de offentligt ansatte.

Det sker, for at få politikerne til at afsætte en økonomisk pulje til fordeling i kvindedominerede grupper i den offentlige sektor, der sammenlignet med mandedominerede grupper har et lønefterslæb.

- Det vil være i hele Danmarks interesse, at vi får lagt det kønsbestemte arbejdsmarked bag os, står der i brevet, som folketingsmedlemmerne modtager mandag.

Afsenderne er FOA, BUPL, Socialpædagogernes Landsforbund og Sundhedskartellet, der repræsenterer Dansk Sygeplejeråd og 10 andre fagforbund. Ifølge fagforbundene er der konstateret lønforskelle på 10, 20 og 30 procent, når man sammenligner lønnen i fag med samme uddannelseslængde på udvalgte kvinde- og mandeområder. 

Artiklen fortsætter under Facebook-opslaget.

Brug for ny pose penge

Dennis Kristensen, formand for FOA, er blandt de faglige ledere, der mener, at politikerne må medvirke til at udjævne løngabet.

- I dag har vi nogle fuldstændig forskruede opfattelser af, hvad der er værdi i samfundet. Vi får ikke løst ligelønsproblemet, hvis der ikke er en ekstraordinær pose penge at forhandle for denne gang, siger Dennis Kristensen og tilføjer:

- Hvorfor skal kvinden, der gør rent indendørs i en daginstitution, have lavere løn end den mandlige kollega, der holder legepladsen ren udenfor? Og hvorfor skal mekanikerne, der plejer vores biler, have højere løn end de medarbejdere, der tager sig af vores mødre på plejehjemmet, spørger FOA-formanden. 

Normalt hylder arbejdsmarkedets parter ellers princippet om at løse problemerne selv uden politisk indblanding. Men ifølge Sundhedskartellets formand, Grete Christensen, er politikernes håndsrækning nødvendig nu, fordi det i realiteten ikke er muligt for organisationerne at løse ligelønsproblemet ved forhandlingsbordet.

Læs også:

Lønkamp i klasseværelset: Pædagoger vil have samme løn som lærere

'Forældede principper' om værdien af en række faggruppers indsats koster ifølge Grete Christensen kvinder dyrt i dag.

- Uanset hvor mange overenskomstforhandlinger, vi laver, kan vi ikke flytte relationerne mellem organisationerne. Hvis en organisation har fået mere ved én forhandling, så siger man, at så skal de andre have mere næste gang. Organisationerne holder hinanden i skak, siger Grete Christensen, der også er formand for Dansk Sygeplejeråd.

Brug for et løft

I 2008 konfliktede landets sygeplejersker og andre faggrupper netop for højere løn, uden at skævhederne blev ryddet af vejen.

- Nu er vi en større gruppe, der siger, at der skal ske noget. Det vigtigste er at komme i dialog med politikerne om, hvad det er for en støtte, der skal til for at sikre et løft, siger Grete Christensen.

Læs også:

Ekspert: Højere løn til pædagoger kræver konflikt

Ud over den økonomiske pulje efterlyser fagforbundene bedre redskaber til at kunne bruge ligelønsloven i praksis. Konkret handler det om et system, der kan vurdere arbejde af samme værdi, som ifølge loven skal honoreres med lige løn.

- Vi har brug for, at Folketinget giver os det redskab, så loven ikke bare ser pæn ud på papir, men også virker i praksis. I dag er ligelønsarbejdet reelt gået i stå. Vi kan ikke føre sager, fordi vi ikke har redskaber til at måle arbejde af samme værdi, siger Dennis Kristensen.

FOA-formanden lægger desuden op til, at lønmodtagerne enes om at stille krav om en særlig ligelønspulje ved forhandlingerne med kommuner og regioner. Overenskomsterne i den offentlige sektor skal fornyes i 2018.

Læs også:

Dansk Metal til offentligt ansatte: I spiller hasard med den danske model