Fagboss: Ministerium skjuler afgørende dokumenter

Lærerne kræver fuld åbenhed om de beregninger, der førte til regeringsindgrebet i den omdiskuterede konflikt i 2013.
- Vi kan ikke acceptere, at man involverede den ene part, men ikke den anden part, siger Anders Bondo Christensen.
- Vi kan ikke acceptere, at man involverede den ene part, men ikke den anden part, siger Anders Bondo Christensen. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix/arkiv

Alle dokumenter fra regeringsindgrebet i lærerkonflikten i 2013 skal på bordet. Samtlige beregninger, der dannede grundlag for indgrebet, der ændrede lærernes arbejdstid markant, skal lægges frem.

Sådan lyder kravet fra formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, forud for de kommende overenskomstforhandlinger. Oplysningerne er en forudsætning for at kunne føre frie forhandlinger, mener lærerformanden.  

- Det kan ikke være rigtigt, at arbejdsgiverne har oplysningerne, og vi ikke har dem, siger Anders Bondo Christensen. 

Han henviser dermed til, at Kommunernes Landsforening (KL) bidrog med tekniske beregninger op til det omdiskuterede regeringsindgreb, der satte en stopper for 25 dages lærerlockout. Til stor frustration for lærerne, der ikke var involveret i forarbejdet. 

Frem med papirerne 

Beskæftigelsesministeriet har efterfølgende udleveret en del dokumenter, men ikke alt hvad lærerforeningen har bedt om at få indsigt i. Dét undrer Anders Bondo Christensen:

- Vi kan ikke acceptere, at man involverede den ene part, men ikke den anden part. På et møde med tidligere beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) fik vi senere at vide, at der var brugt 'gængse beregningsmetoder', da lovindgrebet skulle på plads. Men vi kan ikke få regnestykket til at gå op. Hvis ministeriet ikke har noget at skjule, hvorfor lægger man det så ikke frem, spørger Anders Bondo Christensen, der tirsdag indleder Danmarks Lærerforenings kongres i København. 

Kravet om at få udleveret dokumenterne fra de højspændte dage i 2013 er med til at trække fronterne yderligere op forud for overenskomstforhandlingerne. I sidste uge meldte samtlige offentligt ansattes organisationer ud, at de bliver væk fra forhandlingsbordet, hvis ikke lærerne får tilsagn om nye forhandlinger om arbejdstid. 

I dag er lærernes arbejdstid fastlagt i den lov, som blev resultatet af lærerlockouten og det efterfølgende politiske indgreb i 2013. Ved overenskomstforhandlingerne i 2015 forsøgte lærerne at få nye forhandlinger med arbejdsgiverne om arbejdstid. Det lykkedes ikke.

Organisationernes nye, fælles aktion kommer umiddelbart efter, at det i en ny bog, 'Søren og Mette i benlås,' er beskrevet, hvordan den tidligere regering og kommunerne angiveligt på forhånd havde aftalt det politiske indgreb i lærerkonflikten.

Ministerium lukker skuffen

Det ser imidlertid ikke umiddelbart ud til, at Beskæftigelsesministeriet åbner yderligere for arkivskufferne. I en mail til Avisen.dk skriver ministeriet: 

- Beskæftigelsesministeriet henviser til den aktindsigt, der er udleveret, og at alle den daværende regerings besvarelser i sagen netop er blevet sendt til Folketinget igen.

Ifølge Anders Bondo Christensen bevæger regeringen sig med afvisningen på en farlig kurs. Han er optaget af, at FNs arbejdsmarkedsorganisation, ILO, har kritiseret den daværende regering for kun at inddrage arbejdsgiverne, da lovindgrebet skulle på plads. 

- Den danske stat har kynisk tilsidesat sine forpligtelser, mener lærerformanden. 

Minister i samråd

På Christiansborg får lærerne støtte fra SFs gruppeformand, Jacob Mark, der nu forsøger at få udleveret de beregninger, der lå til grund for både reformen af folkeskolen og for  regeringsindgrebet.

Ud over at søge aktindsigt i dokumenterne har han kaldt innovationsminister Sophie Løhde (V) i samråd om sagen med det formål 'at forpligte hende på, at der bør være frie forhandlinger'. 

- Hvis det ikke bærer frugt, har jeg tænkt mig at kalde til en forespørgselsdebat for at samle et flertal i Folketinget for at få lagt beregningerne bag lovindgrebet frem. Det er vigtigt at få frem, for man kan ikke have en overenskomstforhandling, hvor det kun er den ene side af bordet, der kender beregningerne, siger Jacob Mark.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.