Elektronik på afbetaling og en kassekredit, der næsten altid har røde tal på bundlinjen.
Det er stressende med en økonomi, der altid kører på kanten af minus. Og et eskalerende overtræk kan rulle som en snebold af gæld, der kun vokser sig større.
- Derfor gælder det om at få lagt en økonomisk plan, så man kan blive overtrækket kvit og ikke bare lukker øjnene, når man svinger betalingskortet, siger Louise Skjødsholm, der er specialkonsulent i finansielt forbrug hos Penge- og Pensionspanelet.
Har du problemer med økonomien, er det - selv om det er grænseoverskridende - en god idé, at du taler med din nærmeste omgangskreds. Det kan nemlig gøre dig klogere på dine dårlige vaner.
- Samtidig undgår man en masse misforståelser, hvis man melder ærligt ud, at der er ting, man ikke har råd til, siger Louise Skjødsholm.
Et redskab kan også være, at du ikke bare lægger et månedligt budget, men bryder det ned i mindre dele, foreslår Frederik Giese, der er projektchef hos Forbrugerrådet Tænk og TrygFondens partnerskab "Plus på kontoen".
- En ting er, at man har et rådighedsbeløb på et par tusind om måneden, men hvad betyder det på ugebasis? Og hvor mange penge må man bruge i dag, hvis man også skal til fødselsdag lørdag?, siger han.
Et detaljeret budget vil især være en god idé til børnefamilier, som har mange udgifter til bolig, transport, tøj, madordninger og fritidsaktiviteter.
- Børnefamilierne vil sidde dyrere i det og skulle holde styr på langt flere udgifter, som måske ikke altid bliver trukket den første i måneden, siger Louise Skjødsholm.
Vil du have overblikket, kan et greb være, at du går ind i netbanken og laver et såkaldt forbrugsoverblik. Det kan synliggøre, hvor økonomien skrider.
- Man kan godt blive overrasket over, hvor mange penge man bruger på mad, kontra hvad man havde sat af i budgettet. Og så må man jo justere på det, siger Louise Skjødsholm.
Hvis du allerede har klatgæld, må du kigge realistisk på, hvad der skal skæres fra i budgettet, så du kan afdrage på gælden.
Det kan også være betalingskortet, der er den akilleshæl, som får økonomien til at skride.
- Der er ingen tvivl om, at det kontantløse samfund gør det sværere at fornemme, hvor mange penge man bruger. Det er både lettere at lukke øjnene bevist, men også ubevist at miste overblikket, siger Frederik Giese.
Hvis det er tilfældet, så klip betalingskortet over, gem det bagest i pengepungen, eller bestil et debetkort, hvor du slet ikke kan hæve over.
/ritzau fokus/
Af Cecilie Lyngberg, Ritzau FOKUS