EU-Parlamentet bør skrumpe fra de nuværende 751 medlemmer til 705, når briterne forlader EU.
Men samtidig skal der afsættes pladser til mulige fremtidige fælleseuropæiske lister, hvor folk fra forskellige EU-lande kan vælges ind.
I hvert fald hvis det står til EU-Parlamentets forfatningsudvalg, der tirsdag har vendt tomlen op til et forslag om fordelingen.
Briterne sidder i øjeblikket på 73 parlamentspladser. Forslaget lyder, at 27 af dem bør fordeles på 14 af de EU-lande, der bliver i unionen.
Her ser udvalget, at blandt andet Danmark, Polen og Sverige bliver hver én plads rigere, mens for eksempel Frankrig og Spanien vokser med hver fem sæder.
De sidste 46 pladser vil udvalget reservere til enten fremtidige udvidelser af EU eller en mulig europæisk liste.
Forslaget blev stemt igennem med 21 stemmer for og 4 imod.
Danmark har 13 ud af de nuværende 751 pladser. Men bliver forslaget vedtaget, kan der blive plads til 14 danske pladser.
En af dem, der stemte imod er EU-parlamentariker Morten Messerschmidt (DF), der er næstformand i udvalget.
Han bryder sig ikke om muligheden for at sidde i parlamentet uden at repræsentere et land.
- Det vil gavne de store sprogområder, og det vil gøre, at medlemslandene vil blive skubbet i baggrunden, siger han og foreslår i stedet at sløjfe alle 73 pladser:
- Og så skal man i øvrigt ikke begyndte at lave nye europæiske eventyr ved at opfinde transnationale mandater.
Det bakker EU-parlamentariker Morten Løkkegaard (V) op om.
- Sådan et forslag vil betyde, at kandidater fra små lande ville blive løbet groft hen over, fordi man ikke har lige så mange stemmer, siger han.
Selvfølgelig vil Danmark kæmpe for den ekstra plads, hvis det ender sådan, påpeger Løkkegaard.
Socialdemokratiets parlamentsmedlem Jeppe Kofod er ligesom sine parlamentskolleger ikke begejstret.
- Jeg synes, det er vigtigt, at vi viser mådehold, og at man ikke begynder relativt at udvide parlamentet for de 27 tilbageværende lande.
- Vi skal vise borgerne i Europa, at vi passer godt på pengene, siger han.
EU-Parlamentet skal stemme om forslaget, når det samles i Strasbourg i februar.
Men i sidste ende er det EU's stats- og regeringschefer, der skal vedtage fremtidens fordeling af pladserne i parlamentet.
Briterne forlader EU i marts 2019. Næste valg til EU-Parlamentet er i maj samme år.
/ritzau/