Stofferne har i årevis været under mistanke for at give drenge misdannede kønsorganer og dårlig sædkvalitet. Nu har mistanken vist sig at være ganske reel.
Efter syv års arbejde er EU nu endelig færdig med at få vurderet tæt på 600 kemikalier, forskerne mente kan ødelægge vores forplantningsevne.
EU har i forvejen en rød liste over stoffer, der er hormonforstyrrende.
Den nye rapport, som et dansk konsulentfirma har lavet for EU, anbefaler, at den eksisterende liste over de skidte kemikalier bliver voldsomt udvidet – faktisk bør den blive tre gange så lang. Mens blot 66 kemikalier ifølge den gamle liste har betegnelsen hormonforstyrrende, så har forskerne nu konkluderet, at hele 194 kemikalier bør blive optaget på listen.
Råbt i årevis
»EU har endnu ikke besluttet, hvad de skal gøre, men det her er rigtig godt nyt for forbrugerne. Blandt andet er det meget omdiskuterede propylparaben og flere meget anvendte kemiske solfiltre kommet på listen, og det er jo stoffer, vi i årevis har frarådt forbrugerne at bruge,« siger Rikke Bille fra Informationscenter for Miljø og Sundhed.
Industrien har i årevis nægtet at fjerne propylparaben og solfiltrene octyl methoxycinnamat (OMC) og benzophenone fra kosmetik, cremer og shampoo, fordi de indtil nu kun har været under mistanke.
»Vi har i årevis råbt op om, at stofferne skal forbydes. Alle tre kemikalier er nogle af de mest udbredte i meget almindelige dagligvarer. Det her viser bare, at når noget er under mistanke, så er der altså en god sandsynlighed for, at de faktisk er hormonforstyrrende,« siger miljømedarbejder Claus Jørgensen, der er fra Forbrugerrådet.
De hormonforstyrrende stoffer er med stor sandsynlighed årsagen til, at flere og flere drenge bliver født med spaltede peniser, misdannede testikler, mens sædkvaliteten er raslet ned i den vestlige verden.
Fredag offentliggjorde Sundhedsstyrelsen nye tal over hvor mange børn, der bliver født med misdannelser.
De viser, at antallet har været markant stigende siden 1994 – navnlig misdannelser i kønsorganerne hos drengebørn er steget.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.