En perlerække af videnskabelige rapporter har op til mandagens åbning af FN's klimakonference i Qatar bøjet budskabet i neon: Vi er på vej mod katastrofale og uigenkaldelige klimaændringer, hvis ikke udledningen af drivhusgas begrænses kraftigt.
De dystre rapporter fra Verdensbanken, EU's Miljøagentur og FN's Miljøprogram forudser temperaturstigninger på fire grader eller mere. De vil dog ikke få forhandlingerne i Qatar til at glide i olie, forudser EU's klimakommissær, Connie Hedegaard.
- De vil sætte en baggrundstone, men vil ikke betyde, at man pludselig kan træffe beslutninger, man ikke kunne for 14 dage siden. Det triste er, at rapporterne er fuldstændig i tråd med, hvad vi er blevet advaret om, siger Hedegaard.
Hun håber dog, at de dramatiske fremtidsscenarier spiller ind i landenes interne debatter.
- Jeg tror, de kan hjælpe USA's præsident, Barack Obama, med at sætte fornyet fokus på klimaet. Han talte efter sit genvalg endda om "klimaændringer" - et ord, han ikke har brugt i rigtig lang tid, konstaterer hun.
Superstormen Sandy og den alvorlige tørke i kornbæltet i Midtvesten vil også spille ind, forudser Connie Hedegaard.
- Man kan aldrig fastslå, at én enkelt begivenhed skyldes klimaet. Men jeg tror, at flere og flere forstår, at selv om det koster noget at investere noget i grøn omstilling, er det bestemt heller ikke gratis at fortsætte med business-as-usual, siger hun.
Klimaforhandlingerne føres i Qatars hovedstad, Doha. Det er første gang, FN's årlige klimamøde ledes af en af Mellemøstens store olie- og gasproducenter.
Qatar er verdens rigeste land, målt pr. indbygger, og har samtidig verdens højeste CO2-udslip pr. borger.
- Det ville være naturligt, at Qatar benyttede værtskabet til at præsentere en klimaplan, og de burde også tilbyde klimafinansiering til ulandene, mener kommissæren.
For EU og Connie Hedegaard er hovedsagen, at Doha-mødet gør den hidtidige FN-proces, hvor der forhandles i to spor, til fortid. Nu skal kræfterne samles om at opfylde sidste års beslutning fra Durban.
Det vil sige, at samtlige verdens lande i 2015 indgår en aftale, som gælder senest fra 2020. Den skal indeholde krav til alle nationer - om end rige og fattige lande skal yde efter evne.
/ritzau/