En delegation fra Europaparlamentet benyttede under et besøg i Bahrain lejligheden til at gentage EU's opfordring til, at den arabiske golfstat frigiver alle politiske fanger.
Blandt andre dansk-bahraineren Abdulhadi al-Khawaja sidder fængslet i landet for politisk aktivisme.
EU-gruppen bestående af syv parlamentsmedlemmer i "delegationen for relationer med den arabiske halvø" skriver i en udtalelse efter besøget at man:
- Gentager Europaparlamentets opfordring til regeringen om at benåde fredelige aktivister og at løslade alle politiske fanger og samvittighedsfanger.
- Understreger vigtigheden af at holde de ansvarlige for krænkelser i fortiden ansvarlige.
Delegationen har talt med blandt andre Bahrains konge, premierminister og parlamentsmedlemmer i landet. Desuden har den holdt møder med en menneskerettighedsorganisation, en domstol og NGO'er.
Dansk-bahrainske Abdulhadi al-Khawaja fik i januar stadfæstet en fængselsdom på livstid for sin rolle som en af lederne af et demokratioprør i 2011.
Både den danske og flere andre landes regeringer har været stærkt kritiske over for processen.
EU-delegationens besøg fandt sted mellem 29. april og 1. maj.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.