Erhvervsskoler raser: Uanstændigt at kalde sparekniv for pengegave
På erhvervsskolen CELF i Nykøbing Falster skal direktør Henrik Dyrehave Rasmussen ud i alle hjørner for at spare 2,5 millioner kroner næste år. Han kalder det uanstændigt at kalde besparelser et løft, når det er en udhuling. Foto: CELF, presssefoto.
Direktøren på erhvervsskolen CELF i Nykøbing Falster kalder det uanstændigt og udemokratisk, når regeringen og Dansk Folkeparti forsøger at bilde befolkningen ind, at at man tilfører erhvervsuddannelserne flere penge mens man i virkeligheden sparer på dem.

På erhvervsskoler over hele landet er der stor usikkerhed omkring næste års økonomi.

- Vi ved simpelt hen ikke, hvad der er op og ned i økonomien næste år, siger direktør Henrik Dyrehave Rasmussen fra erhvervsskolen CELF i Nykøbing Falster.

På Christiansborg er forhandlingerne om både økonomien for og en reform af erhvervsuddannelserne gået i hårknude, og der er ikke aftalt nye møder mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF.

Bluffnummer

I september fremlagde regeringen et udspil til at styrke fremtidens erhvervsuddannelser, som siden er blevet forhandlet. Efter pres fra Dansk Folkeparti og oppositionen har regeringen sløjfet det såkaldte omprioriteringsbidrag på 2 procent på erhvervsskolernes budgetter frem mod 2022. 

Det har både regeringen og Dansk Folkeparti betegnet som et 'løft' af erhvervsskolernes økonomi. Men samtidig fjernes en såkaldt kvalitetspulje på 170 millioner kroner til erhvervsuddannelserne næste år, og det kalder Socialdemokratiet for et bluffnummer.

Og beregninger fra Undervisningsministeriet, som Jyllands-Posten er i besiddelse af, viser da også, at erhvervsskolerne får 3.500 kroner mindre per elev næste år sammenlignet med i år.  

Spil med åbne kort

Henrik Dyrehave Rasmussen bliver provokeret over, at politikerne fremstiller trecifrede millionbesparelser som en kæmpe økonomisk løft af erhvervsuddannelserne.

- Jeg vil gerne opfordre politikerne til at lade være med at tale om besparelser som ressourcetilførsel. Jeg synes simpelt hen, at det er uanstændigt og nærmest udemokratisk at forsøge at bilde befolkningen ind, at man tilfører erhvervsuddannelserne flere midler, når man i realiteten tilfører færre midler, fastslår han. 

- Det er fair nok at sige, at man skal spare forskellige steder, hvis man spiller med åbne kort, men det gør man ikke, siger CELF-direktøren. 

På CELFs erhvervsuddannelser på Lolland og Falster rammer sparekniven hårdt, noterer Henrik Dyrehave Rasmussen. Og han mener ikke, at regeringen og DF kan løbe fra, at hver enkelt erhvervsskole får færre og ikke flere penge i fremtiden. 

- Det er en kendsgerning, at der fortsat skal spares mange penge næste år. For vores vedkommende mister vi meget mere på kvalitetsmidlerne end vi 'tjener' på omprioriteringsbidraget, siger han.

Mister 2,5 millioner næste år

Henrik Dyrehave Rasmussen fremhæver, at omprioteringsbidraget er en besparelse, der sløjfes, og derfor aldrig har bidraget med ekstra penge. Og at det er svært at løfte kvaliteten på erhvervsuddannelserne og tiltrække flere unge, når budgettet bliver forringet år for år.

- Reelt mister vi i forhold til 2018 cirka 2,5 millioner kroner på de her kvalitetsmidler. De penge skal findes andre steder, og vi sparer ved at kigge alle hjørner igennem og finde penge hist og pist, fastslår han.

Han noterer, at udover afdelingen i Nykøbing Falster, tilbyder skolen også uddannelser i Maribo og Nakskov. I alt udbydes 31 erhvervsuddannelser lige fra smed til elektriker. Dertil kommer en stribe gymnasiale uddannelser som EUX, HHX og HTX. 

Det er et kludetæppe at få sådan et budget til at gå op, når erhvervsuddannelserne næste år slipper for omprioriteringsbidrag, mens gymnasiale uddannelser stadig rammes. Samtidig er det uklart, hvordan for eksempel et nyt grundforløb for voksne unge skal betales, noterer han.

- Hvis nogle elever får 10 uger ekstra undervisning som forberedelse til grundforløb 2, vil vil det være rart at vide. Skal vi lægge budget for et nyt grundforløb? Skal vi bruge lærere til det? Hvad er indholdet? Skal vi bruge driftsomkostninger til det? Hvilket taxameter får vi til det, og hvornår går det i gang, siger han.

Der er så mange uafklarede elementer i det nye udspil og med økonomien, som det kunne være rart at få en afklaring på, hvis man overhovedet skal kunne planlægge på erhvervsuddannelserne, pointerer CELF-direktøren.