Godt for danske virksomheder og dansk velfærd, at søgningen til erhvervsuddannelserne stiger, siger næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation Nanna Højlund.
Hver femte unge, der forlader folkeskolen til sommer, har søgt ind på en erhvervsuddannelse.
I Fagbevægelsens Hovedorganisation glæder næstformand Nanna Højlund sig over, at søgningen til erhvervsuddannelserne dermed er steget for tredje år i træk.
- Det er rigtig godt, at det går fremad. Selvfølgelig kunne man godt ønske sig, at det gik hurtigere, men det er så vigtigt, at de unge har fået mere mod til at søge en erhvervsuddannelse lige efter folkeskolen, siger hun.
Selvom fagbevægelsen ofte skælder ud på regeringen for milliardbesparelser på uddannelserne, benytter Nanna Højlund lejligheden til at rose undervisningsminister Merete Riisager for at have sat fokus på erhvervsuddannelsernes betydning.
- Det her er jo en rigtig god nyhed for hele Danmark. Det er jo veluddannede faglærte, der skaber vækst og velstand herhjemme. Hvis vi ikke har nogle kompetente unge, der kan et fag og et håndværk, ville vi være ilde stedt, siger Nanna Højlund.
Skubbe mere på
Der er en politisk målsætning i reformen af erhvervsuddannelserne om, at 25 procent af de unge skal søge direkte fra grundskolen ind på erhvervsskolerne i 2020.
Den ambition er nok ikke realistisk, men hovedsagen er ifølge FH-næstformanden, at det stille og roligt går fremad.
- Men vi skal allesammen skubbe meget mere bag på de unge for at få deres øjne op for værdien af at tage en uddannelse som tømrer, smed, plastmager eller sosu. Både skolerne, forældrene, virksomhederne og arbejdsmarkedets parter har en kæmpe interesse i at få tallet til at stige endnu mere, siger hun.
Tekniske fag mest populære
Både i FH og Dansk Metal glæder man sig over, at de tekniske uddannelser som for eksempel industritekniker, smed og elektriker scorer højt hos de unge.
Det her betyder ikke bare, at den enkelte unge får en fed uddannelse, men også at hele samfundet bliver rigere.
Forbundssekretær i Dansk Metal Kasper Palm peger på, at særligt søgningen til ”Teknologi, byggeri og transport” er steget.
- Det betyder at der er over 650 flere unge end sidste år, der har fået øjnene op for de ungdomsuddannelser. Det er vi mere end tilfredse med, da virksomhederne nemmere kan få den arbejdskraft, de så højt efterspørger, siger han.
Kasper Palm peger på, at dansk erhvervsliv får lettere ved at rekruttere faglært arbejdskraft i fremtiden, når de unge vælger at få et svendebrev frem for en studentereksamen.
- Det her betyder ikke bare, at den enkelte unge får en fed uddannelse, men også at hele samfundet bliver rigere, fastslår han.
Mandefag og kvindefag
De nye tal fra undervisningsministeriet viser også, at mere end dobbelt så mange drenge som piger søger erhvervsskolerne. 27,3 procent af drengene i 9. og 10. klasse har søgt en erhvervuddannelse efter sommerferien, mens det kun gælder 12,4 procent af pigerne.
For drengene er det især de klassiske tekniske uddannelser, der hitter. Næsten tre ud af fire drenge, nemlig 73,1 procent, af dem, der har søgt en erhvervsuddannelse, har valgt teknologi, byggeri eller transportbranchen.
Lige omvendt ser det ud for pigerne. Her har kun hver tiende valgt en teknisk erhvervssuddannelse, mens lidt under halvdelen af pigerne ønsker at starte på hovedområdet 'Omsorg, sundhed og pædagogik'.
FH-næstformand Nanna Højlund ser gerne, at de kønsstereotype uddannelsesvalg bliver udlignet.
- Der er heldigvis masser af initiativer i gang for at få flere piger til at vælge de tekniske fag og håndværkeruddannelserne. Men lige som vi skal have flere kvinder ind i mandefag, skal vi også have flere drenge til at vælge omsorgsfagene, siger hun.
Nanna Højlund kalder det bekymrende, at søgningen til omsorgsfag som for eksempel sosu-uddannelsen er faldet blandt de helt unge.
- Især når vi ser de helt unge piger er det sikre valg stadig gymnasiet, og man skal være lidt ældre for at starte på en social- og sundhedsuddannelse. Der er ikke så mange, der er så modne, at de kan tage springet til en sosu-uddannelse, når de kommer lige fra 9. klasse. Det er jo et fag med et kæmpe ansvar, siger hun.
Nanna Højlund pointerer, at både kommuner og sosu-skoler skal op i omdrejninger for at gøre det mere attraktivt for de unge at vælge sosu-uddannelser i fremtiden.