Er vi i Danmark på vej mod et almissesamfund, hvor landets svageste må gå med hatten i hånden for at få den hjælp, de behøver for at se morgendagen?
Det var emnet, der blev debatteret i KFUM Socials telt på Folkemødet på Bornholm.
Erhvervsleder, debattør og landsformand for Europabevægelsen, Stine Bosse, var i panelet, og mener, at vi i Danmark har et stærkt og solidt velfærdssamfund. Men det er relativt. For selvom samfundets svageste har det bedre i Danmark end så mange andre steder, er der stadig nogen, som falder igennem.
- Der er elementer i vores velfærdssamfund, som vi rokker ved i disse dage på en måde, som vi simpelthen ikke kan være bekendt, og hvor - hvis det fortsætter 15-20 år - vi så kan kigge tilbage på et lykkeligt samfund, der er gået tabt. Derfor siger jeg, at vi er nødt til at kigge på nogle af finansieringsmetoderne, siger Stine Bosse til Avisen.dk.
Hvorfor skal jeg have børnecheck?
En del af problemet er ifølge Stine Bosse, at for mange velfærdsydelser går til dem, der har rigeligt i forvejen i stedet for dem, der vitterlig har brug for det.
- Jeg har altid synes, at det er meget mærkeligt, at vi har en model, der giver noget til folk, der reelt ikke har brug for det. Hvorfor skal jeg overhovedet have en børnecheck, spørger hun.
Tidligere minister og nuværende formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, nikker genkendende til et eroderende velfærdssystem og mener endda, at det står endnu værre til, end Stine Bosse giver udtryk for.
Han mener personligt, at det vil være gavnligt at kigge på skattesystemet, selvom han understreger, at det ikke er noget, som Rådet for Socialt Udsatte har en officiel holdning til:
- Jeg synes, vi bør diskutere, hvorvidt det vitterlig er de bredeste skuldre, der bærer mest i Danmark. Personligt mener jeg, at de rigeste godt måtte bidrage mere.
Under debatten blev også flere tilskuere inddraget. Der var ledere af væresteder, private og offentligt ansatte socialrådgivere og hjemløse. De tegnede fra debattens tilskuerrækker et billede af en velfærdsstat under demontering med armod i visse samfundsgrupper som resultat.
Men det var ikke en præmis, som Liberal Alliances socialordfører, Henrik Dahl, købte:
- Det er altså bare fake news at påstå, at ulighed er et påtrængende problem i Danmark. Det er det altså bare ikke. Når uligheden stiger i Danmark, så flytter den sig fra 0,0000001 til 0,0000002. Det er helt nede i de marginaler, vi er. Vi er det 3. mest lige land i OECD. Det er bare udgangspunktet.
De forbandede sats-midler
I det hele taget stod Henrik Dahl en del for skud i panelet, eftersom han var den eneste politiker, og der var generel uenighed om, hvad status er på velfærdsstaten i Danmark.
På ét område sang hele teltet dog med en stemme: De forbandede sats-midler ønskes hele vejen ind i helvede.
Sats-puljen er en pose penge, der reserveres til indsatser mod særligt udsatte sociale grupper, som organisationer kan søge. Problemet er dog, som alle i panelet gav udtryk for, at man kan få støtten det ene år, men miste den det næste, hvorefter de socialt udsatte lades i stikken.
Og særligt Jann Sjursen har et horn i siden på puljen.
- Det er groft sagt nådsensbrød, hvor hunden fodres med sin egen hale, tordnede formanden for Rådet for Socialt Udsatte med reference til, at sats-puljen finansieres ved, at man skærer i overførselsindkomster.
Socialrådgiveren Vibeke stemte i fra tilskuerrækken og fortalte, hvordan sats-midlerne hiver tæppet væk under al for mange lovende socialindsatser.
- Sats-puljen ødelægger simpelthen så meget. Det er politikernes almisser til de svageste, sagde hun.
Også Stine Bosse stemte i og endda Henrik Dahl, der ellers ofte stod for skud som repræsentant for Christiansborg, gav sats-puljen på puklen.
- Jeg ville græde meget salte tårer, hvis sats-puljen forsvandt. Det er en frygtelig idé, og generelt er puljer den værste finansieringsmodel, man overhovedet kan tænke sig til, da man skal søge, administrere og kontrollere i en uendelighed, så al for mange af pengene går op i røg, uden at nogen får gavn af dem. Man fyrer simpelthen for gråspurvene, sagde socialordføreren.
Hvis sats-puljen blev sløjfet, så Jann Sjursen hellere, at pengene blev øremærket til innovative projekter målrettet socialt udsatte og kom på finansloven.
De årlige satspuljeaftaler forhandles hvert efterår af de partier, der har tilsluttet sig det såkaldte satspuljeforlig. Det er et flertal af partierne i Folketinget. Forliget blev til i 1990, og siden har flere partier tilsluttet sig.
De politiske forhandlinger foregår i oktober, og aftalen om fordelingen af pengene i satspuljen for det kommende år bliver indgået mellem slutningen af oktober og midten af november.
Formålet med satspuljen er at forbedre vilkårene for de borgere, der modtager overførselsindkomster, og for de svage grupper i samfundet.
Kilde: Børne- og Socialministeriet