Man burde egentlig være på toppen, ikke? Efter en god, lang ferie med masser af sommer, sol og stressfri dage.
Sådan er det bare ikke nødvendigvis. Og det kan der være mange gode grunde til, skriver kk.no.
For er der noget, varmen ikke får æren for, er det en god og stabil nattesøvn. De meget lune nætter har været en stabil søvnstopper for mange, og selv om dét kan være skyld i, at du ikke føler dig superfrisk efter en tiltrængt ferie, kan der altså være andre syndere.
Fotograf tog nøgenbilleder af sig selv gennem 40 år – se de smukke billeder på Q.dk
Vand i varmen – og i det hele taget
Hvordan går det f.eks. med at drikke nok vand? Lige nu trænger vi til 1,5 liter vand om dagen, og drikker vi for lidt, må hjertet arbejde hårdere for at pumpe næringsstoffer afsted til organer og muskler, skriver altså www.kk.no. Og får vi bare lidt for lidt vand, kan dehydrering slå dit energiniveau i gulvet. Og så er skaden faktisk sket.
Husk nu morgenmaden
Vi er alt for mange der springer dagens vigtigste måltid over. Det er dumt, for det er og bliver morgenmaden, der holder vores energiniveau, hvor det skal være, resten af dagen. Kroppen fortsætter nemlig med at forbrænde, mens vi sover, og derfor trænger vores energidepoter til et seriøst refill, og vores blodsukker sukker efter at blive stabiliseret, når vi vågner.
Goodbye, godnatøl!
Kniber det lidt med at falde i søvn – i sommervarmen eller bare i det hele taget – er det for mange lidt (for) oplagt at snuppe et glas vin eller en godnat-øl inden sovetid. Men selv om lidt alkohol lige i første omgang kan virke som om, det har den ønskede, søvndyssende effekt, virker det faktisk modsat. I løbet af natten er kroppen nemlig på hårdt arbejde for at nedbryde alkoholen, og dét påvirker vores energi og forstyrrer vores søvn.
Har du ambitioner om at komme i form efter ferien? Så følg disse råd på Q.dk
Pas sengetiden – også i ferierne
Sommeren og ferien i sig selv har også forstyrret vores søvn. Umiddelbart på den gode måde, for er der noget bedre end at blive længe oppe for at nyde de perfekte sommernætter og så bare sove, til man vågner? Nej, men det er svært for kroppen at finde tilbage til de gamle hverdagsvaner, når jobbet kalder, og ferien er forbi. Derfor er det ikke en dårlig idé at passe sengetiderne – sådan nogenlunde – også i ferierne.
Og når du ligger under dynen, skal det helst være uden din bedste ven – mobilen, skriver kk.no. Lyset fra telefonen – eller fra din computer, din iPad eller dit tv – forstyrrer i dén grad din søvn, fordi kroppen vil ha’ mørke, når den skal sove.
Af Lonnie Kjer, Q.dk/NewsDesk, Aller Media