Gaver, fester, gæster, limousiner og en farverig Blå Mandag - sådan ser det i store træk ud, når der dækkes op til forårskonfirmation.
Men som enlig forsørger med begrænsede midler kan det være svært at leve op til de store forventninger og give sit barn en konfirmationsfest, der kan matche kammeraternes.
Derfor har Børnesagens Fællesråd oprettet et konfirmationsstipendiat, som kan søges af enlige forsørgere - med ansøgningsfrist netop i dag.
For det er alle børns ret at kunne fejre sin konfirmation ud over den kirkelige handling, mener fællesrådet.
- Forestil dig, at du møder op igen-igen i genbrugstøj eller noget, du har haft på før. Det er ikke værdigt til en konfirmationsdag, siger sekretariatschef i Børnesagens Fællesråd Inge Marie Nielsen.
- De familier, vi hører om, er meget beviste om, hvordan de kan skaffe sig billigere tøj og få råd til en lille fest og så give deres konfirmand muligheden for at være med til Blå Mandag, siger hun.
Der er ansøgningsfrist for konfirmationsstipendiatet klokken 23.59 i aften på Børnesagens Fællesråds hjemmeside - se linket her.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.