Når der til næste år skal forhandles overenskomster på det offentlige område, vil Enhedslisten afsætte en lavtlønspulje på fem milliarder kroner.
Den skal direkte målrettes lønstigninger i omsorgsfagene og andre lavtlønsgrupper i det offentlige. Det siger Pernille Skipper, der er politisk leder for Enhedslisten.
Ifølge hende har coronakrisen vist meget tydeligt, at nogle af dem, der har de mest samfundskritiske job, samtidig får en alt for lav løn. Det vil Enhedslisten ændre på.
- Under coronakrisen har der været masser af fortjent tak, klapsalver og anerkendelse til vores sundhedspersonale, sosu’er, sygeplejersker, pædagoger og mange andre.
- Men på et tidspunkt må det også blive lidt trættende for dem at høre på.
- Tak kan bare ikke rigtig gøre det. De skal også både have flere kolleger og en ordentlig løn, siger Pernille Skipper.
Puljen på fem milliarder kroner vil ifølge Enhedslisten kunne hæve lønnen for offentlige ansatte, der har den laveste løn, med cirka 21.000 kroner om året, inklusiv pension og feriepenge, for en fuldtidsansat ud over de planlagte lønstigninger.
Det vil svare til en månedlig lønstigning på cirka 1750 kroner for en fuldtidsansat.
Om andre offentlige stillinger som eksempelvis politibetjente eller skolelærere vil blive omfattet af puljen, vil Enhedslisten lade være op til forhandlingerne.
- Vi foreslår en pulje på fem milliarder kroner, som man afsætter til overenskomstforhandlingerne. Det betyder, at parterne på det offentlige, herunder fagforeningerne og de ansatte selv, skal være med til at udmønte det.
- Den eneste binding fra det politiske skal være, at den skal gå til at hæve nogle af de laveste lønninger. Hvordan man så målretter det, det må være op til forhandlingerne, siger Pernille Skipper.
De fem milliarder kroner ønsker Enhedslisten at finde ved blandt andet at indføre en aktieomsætningsafgift eller indførelse af højere skatter for de mest velhavende.
Overenskomstforhandlingerne på det offentlige område ventes at starte mod slutningen af i år for siden at blive endeligt afsluttet engang i 2021.
I Kommunernes Landsforening (KL) mener man, at det er en uskik, at politikerne inde på Christiansborg blander sig i overenskomstforhandlinger. Det siger Michael Ziegler (K), der er formand for Løn- og Personaleudvalget i KL.
- Det er der aldrig kommet noget godt ud af. Det har vi set flere eksempler på.
- Tilbage i 2008, hvor der var strejker på udvalgte områder, og hvor det var meget konfliktfyldt, var der partier på Christiansborg, der mente noget om forhandlingerne.
- Det gjorde det ikke nemmere at finde en løsning. Og at politikere blander sig, er i grundlæggende strid med den danske model, siger Ziegler.
Han tilføjer dog, at det er sympatisk at mene, at "nogle af de grupper, vi alle sammen har meget stor sympati for, skal have mere i lønningsposen".
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.