Menneskerettighederne er under voldsomt pres i lande som Rusland, Tyrkiet og Ungarn. Og alligevel vælger den danske regering at bruge sit formandskab for Europarådet på at svække Menneskerettighedsdomstolen.
Sådan stiller Enhedslistens medlem af Europarådets Parlamentariske Forsamling, Nikolaj Villumsen, sagen op torsdag formiddag, hvor repræsentanter for 47 lande mødes i København for at drøfte reformer af Menneskerettighedsdomstolen.
Den danske regering har sat sig for at nå en erklæring, der i et eller andet omfang udvider det såkaldte anskønsrum, som de nationale domstole har, når det handler om fortolkning af menneskerettigheder.
Det er en helt uforståelig prioritering, mener Villumsen.
- Når regeringen har en ambition om, at domstolen ikke må blande sig i borgernes grundlæggende rettigheder, så ser jeg det som en gave til Erdogan, Putin og Orban, siger Villumsen med henvisning til lederne af henholdsvis Tyrkiet, Rusland og Ungarn.
Om erklæringen reelt set vil føre til de store ændringer i forhold til i dag, er der ikke enighed om. Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) håber det.
Men en af Danmarks skarpeste kritikere i processen, Sverige, erklærer sig torsdag formiddag tilfreds med det kompromis, der er på bordet.
Dermed tyder det på, at landene har bevæget sig et godt stykke bort fra det oprindelige danske udspil.
Pape mener ikke, at den erklæring, der er i sigte, vil svække beskyttelsen af grundlæggende rettigheder såsom ytrings- og forsamlingsfrihed.
- Når alt det her er sagt, så har vi stadig en uafhængig domstol tilbage. Vi laver en erklæring, der forhåbentlig sender nogle signaler.
- Jeg frygter i hvert fald ikke for demokrati og ytringsfrihed i Danmark. Men der kan være andre lande, hvor det kan være rigtig godt, at vi har en domstol, der kan komme med nogle afgørelser.
/ritzau/