De norske myndigheder har nu vished for, at otte af de 13 nordmænd, der var på gasfeltet i Algeriet i onsdags, er i live og i sikkerhed.
Det siger både Statoil og den norske regering lørdag aften.
- Vi må ikke opgive håbet for de fem nordmænd, der stadig savnes i Algeriet, siger Norges statsminister, Jens Stoltenberg, på en pressekonference i Oslo.
Men han lægger ikke skjul på, at det værste kan være sket for de savnede nordmænd.
I det hele taget er der fortsat ikke overblik over, hvor mange gidsler og gidseltagere, der er blevet dræbt på det gasfelt, som islamiske terrorister stormede i onsdags.
/ritzau/