Forestil dig dette scenarie:

Du arbejder som sygeplejerske på et stort hospital. Din arbejdsgiver har udstyret dig med en chip, så de altid ved, hvor du er. De siger, det er for, at de altid kan komme i kontakt med dig, selvom du er i den anden ende af et supersygehus på størrelse med en lille landsby, og for at kortægge mønstre i sygehusvæsenet, som kan være med til at effektivisere sundhedspersonalets hverdag.

Men i realiteten kan de også følge din gøren og laden ned til mindste detalje. De kan se, hvor lang tid du sidder på toilettet, hvor lang tid du taler med din kollega ved kaffeautomaten, eller hvor lang tid, du sidder foran en computer.

Lige nu testes disse chips på Skejby Supersygehus i Aarhus, og det får Dansk Sygeplejeråd til at råbe vagt i gevær.

Anni Pilgaard er første næstformand i Dansk Sygeplejeråd, og hun er bekymret for udviklingen. Hun er helt med på, at man kan bruge teknologi til at effektivisere og gøre sygeplejerskernes hverdag lettere. 

Men hun bliver bekymret, når man fra arbejdsgivers side vil sætte en chip på sygeplejersker, når sundhedspersonale allerede på nuværende tidspunkt bliver registreret digitalt mange steder i systemet i løbet af en dag, og når sygeplejerskerne har et tilkaldeapparat, som de kan blive tilkaldt på, hvis der akut er brug for dem.

- I Dansk Sygeplejeråd kan vi sagtens forstå, at man vil bruge chips til at afdække mønstre, som kan hjælpe effektiviteten på et stort sygehus, men efter fire uger burde man vel have afdækket det mønster, så hvorfor skal de have dem på for bestandigt, siger Anni Pilgaard til Avisen.dk.

Hun er bekymret for, at man på sigt vil afdække hver enkelt sygeplejerskes dag minut for minut og bruge det i et forsøg på at udøve kontrol over hver enkelt medarbejder.

Hun møder opbakning fra næstformanden i Prosa - forbundet for It-profesionelle, Hanne Lykke Jespersen. 

- Jeg tror ikke på, at en sygeplejerske bliver mere effektiv af at have en chip i røven, siger hun.

Lovgivning halter bagefter teknologien

Bent Bøgsted, beskæftigelsesordfører i Dansk Folkeparti, er som udgangspunkt villig til at lovgive om, hvor meget en arbejdsgiver må overvåge en medarbejders gøren og laden i løbet af en dag, hvis det bliver nødvendigt. Men han mener samtidig ikke, at overvågning kan stoppes, fordi overvågningsteknologien udvikler sig så enormt hurtigt. 

- Det er svært for os politikere at lovgive på det her område, fordi udviklingen går så enormt hurtigt. Man kan ikke gøre noget ved, at data bliver brugt mod ens egen person, om vi vil det eller ej, siger han.

Men her møder han modstand fra de it-kyndige. Hanne Lykke Jespersen fortæller nemlig, at man sagtens kan programmere de digitale overvågningsværktøjer på en måde, så det udelader personlig data.

- En chip på en sygeplejerske kan sagtens kodes sådan, at data ikke føres tilbage til den enkelte sygeplejerske. Teknologien kan ligeså vel bruges til at sætte grænser op for overvågning, som den kan bruges til at overvåge. Det er et spørgsmål om lovgivning ikke teknologi, siger hun.

Lisbeth Bech Poulsen, medlem af Folketinget for SF, er enig med Bent Bøgsted om, at teknologiens hurtige udvikling gør lovgivning på området svær. Men der stopper enigheden også. Hun mener bestemt, at der er noget at gøre for at bremse udnyttelse af personlig data.

- Det er vigtigt at huske på, at dataindsamling også har positive effekter, som kan bruges til at redde menneskeliv, men vi skal som samfund først lære, hvordan vi bruger denne teknologi. I sidste ende er det os som politikere, som har ansvaret for, at overvågningsteknologi ikke bliver misbrugt af en arbejdsgiver, siger hun til Avisen.dk.