Det er frikvarter, og luften er fuld af påfund af laveste fællesnævner. En elkoger bliver offer for at udleve tre teenagedrenges livlige fantasi. De vil sætte deres pis i kog.

»Vi satte mit pis i kog. Det er mig, der tisser i den - en af mine venner trykker på knappen, og det begynder at koge. Der kommer en pige og slukker kogeren, dagen går, og vi tager hjem,« siger Tapio, der på det tidspunkt går i 9. klasse på Amager Lille Skole.

Drengene glemmer alt om den tisfyldte elkoger, og to uger efter snubler en elev over kogeren, og urinen vælter ud på gulvet i klasseværelset. Derfra bryder helvede løs for Tapio. Et øjenvidne i klassen fortæller, at det er Tapios urin i elkogeren.

Han bliver bortvist fra skolen og tvunget til at finde sig en anden skole, hvor han skal til afgangseksamen i fuldt pensum.

Siden har eleverne i hans klasse nedlagt undervisningen i en uge og boykottet karameldagen i sympati med Tapio.

Advarsel for spytning

For Tapio er det en gåde, hvordan urineringen kunne ende med en blank bortvisning.

»Jeg har hørt om elever på skolen, der har spyttet og sparket på lærere. Alligevel har de ikke fået andet end en advarsel for det. Jeg vidste ikke, at jeg kunne blive smidt ud for det,« siger Tapio, der ikke selv mener, at han er kendt for at være en ballademager på skolen.

Han fortæller, at især en lærer på skolen var rasende over episoden. Ifølge Tapio henvendte læreren sig til Tapio en dag og sagde, at han ville have, at Tapio skulle smides ud af skolen. Læreren krævede yderligere, at Tapio udleverede navnene på de øvrige drenge, der var med stuntet med elkogeren, hvilket han nægtede.

»Jeg var jo ikke den eneste, der var med til det, men der et vennekodeks, og man stikker ikke hinanden,« siger Tapio.

Kun ung én gang

Da Tapio senere tropper op til samtale hos skolelederen sammen med sin mor, er det i håb om at finde et alternativ til bortvisningen.

»Jeg havde håbet på, at jeg i det mindste kunne komme til eksamen , men jeg fik bare at vide, at jeg skulle forsvinde fra skolen,« siger Tapio.

Han ser tilbage på episoden med elkogeren med blandede følelser.

»Det er umådelig dumt, men man er jo kun ung én gang i livet. Det er mærkeligt, at en voksen ikke kan se det. Jeg har lært min lektie. Man bliver kun stærkere af det, medmindre man dør.«

Skoleleder på Amager Lille Skole, Flemming Allerup, kan ikke udtale sig om den konkrete sag, men han erkender, at det er en svær situation for Tapio.

»Vi vægter dialogen med forældre og elever meget højt, og vi prøver at skabe en forståelse for normer og regler i forhold til de mange forskellige fællesskaber, eleverne bliver konfronteret med.«