Et ekspertudvalg anbefaler at spare 260 millioner kroner årligt på erstatninger til førtidspensionister, der er kommet til skade eller er blevet syge på jobbet. Fremover skal førtidspensionen modregnes i erstatningen, lyder anbefalingen. Det vækker bekymring hos advokater for skadelidte.
Landets førtidspensionister kan se frem til lavere erstatninger, hvis de for eksempel er blevet invalide efter en arbejdsulykke, skriver Ugebrevet A4.
I hvert fald anbefaler eksperter, at en førtidspension fremover skal modregnes i en erstatning for tab af erhvervsevne. Det kan ifølge eksperterne spare samfundet for op mod 260 millioner kroner om året på sigt.
I dag kan en førtidspensionist have en indkomst, der er lige så stor som den årsløn, han havde, før han kom til skade på jobbet – og i nogle tilfælde endda større. Det skyldes, at han både får erstatning og førtidspension. Og da der ikke sker nogen modregning, kan han ende med at få mere udbetalt, end han gjorde, da han var i arbejde. Det vil ekspertudvalget nu gøre op med.
- Samspillet mellem erstatninger for tabt erhvervsevne og offentlige ydelser er noget rod. I nogle tilfælde modregnes der i ydelsen; i andre tilfælde modregnes der i erstatningen; mens der i visse tilfælde slet ikke modregnes, så den tilskadekomne eller syge får i pose og sæk. Det skal der ryddes op i, siger formanden for ekspertudvalget, Jørgen Søndergaard, til Ugebrevet A4.
Han tilføjer:
- I dag sker der en form for overkompensation blandt førtidspensionisterne, og det er den, vi skal væk fra.
Vækker bekymring
I rapporten ’Et moderne arbejdsskadesystem’ anbefaler udvalget, at førtidspensionen modregnes i erstatningen for tabt erhvervsevne. Det vil betyde, at en førtidspensionist fremover maksimalt kan få 83 procent af den årsløn, han havde før arbejdsskaden.
Den anbefaling bekymrer advokater med speciale i arbejdsskadesager. De mener, at eksperterne bryder med vigtige juridiske principper.
- Udvalget går blandt andet væk fra princippet om, at erstatningen for dit erhvervsevnetab skal svare til forskellen mellem, hvad du kan tjene med og uden skaden, siger Søren Kjær Jensen, advokat og partner i Elmer & Partnere.
Han uddyber:
- Nu skal en arbejdsskadeerstatning være et ‘supplement til de offentlige ydelser’, og det vil få negative konsekvenser for de arbejdsskadede. Problemet er, at de offentlige ydelser løbende ændres af forskellige politiske flertal, og det skaber usikkerhed om den enkeltes økonomi.
Møder kritik
Mads Krøger Pramming, partner i Kroer & Pramming, pointerer, at eksperterne bryder med princippet om, at de tilskadekomne skal stilles, som om skaden ikke var sket, eller sygdommen ikke var brudt ud.
- Fremover vil mange få en underkompensation, og det er særligt de svageste – dem, der ikke kan arbejde – der vil få et mindre økonomisk plaster på såret, end de får i dag. Princippet om, at du ikke skal lide et tab, kastes helt over bord, siger han.
Formanden for ekspertudvalget, Jørgen Søndergaard, afviser, at konsekvensen af anbefalingen er, at uarbejdsdygtige vil få for lidt i erstatning.
- Vi anbefaler ikke noget, der er i strid med lovens intentioner. I arbejdsskadesikringsloven står der, at erstatningen for et tab af erhvervsevne skal udgøre 83 procent af den tilskadekomnes årsløn. Hvis man følger vores anbefaling, bliver førtidspensionen og erstatningen tilsammen 83 procent, siger han til Ugebrevet A4.