Selvom mureren spiser broccoli, løber en tur og holder sig fra smøgerne, vil hun sandsynligvis få svært ved at holde til ligeså mange år på arbejdsmarkedet som juristen.
Sådan lyder det fra to af landets ledende forskere i arbejdsmiljø og aldring i kølvandet på den seneste tids gnistrende debat om stigende pensionsalder og nedslidning.
Ifølge Mimi Yung Mehlsen, der er forsker i aldring ved Aarhus Universitet, er eksempelvis håndværkere og rengøringsassistenter i højere grad end kontoransatte i fare for at blive slidt ned af deres arbejde, når de kommer op i alderen.
- Kroppen ældes normalt hurtigere end hjernen, og derfor får man svært at lave de samme fysiske arbejdsopgaver som tidligere, når man bliver ældre, siger Mimi Yung Mehlsen til Avisen.dk
- Det har jo ikke den store betydning, hvis man sidder på et kontor, men hvis du som 60-årig skal bygge et hus ligeså hurtigt som din 25-årige kollega, så får du problemer, og du risikerer at blive slidt ned, tilføjer forskeren.
Kommer i klemme
Aldringsforskeren bakkes op af Andreas Holtermann, der er professor ved Det Nationale Forskningscenter For Arbejdsmiljø.
Både han og Mimi Yung Mehlsen mener, at kroppens aldring spiller en vigtig rolle i diskussionen om, hvorvidt pensionsalderen skal stige lige hurtigt for alle danskere.
For mange faglærte og ufaglærte risikerer at komme i klemme, hvis pensionsalderen bliver ved med at stige løbende, som den gør i dag.
- Kroppens fysiske kapacitet falder gennemsnitligt med mellem 1-2 procent om året, og dér ligger problemet med den forlængede pensionsalder, siger Andreas Holtermann.
- Et fysisk arbejde er som udgangspunkt ikke nedslidende, hvis din krop kan holde til det. Men i dag er udgangspunktet jo, at du skal arbejde lige meget, og lige hurtigt, hele dit arbejdsliv, og det er simpelthen ikke realistisk i brancher med store fysiske krav, tilføjer professoren.
McDonald's frister
Et andet argument for at lade mureren og rengøringsassistenten gå på pension før gymnasielæreren, som 3F og senest Socialdemokratiet har fremført, er, at ufaglærte og faglærte har udsigt til at leve mellem fem og syv år kortere end mennesker med lange uddannelser.
Flere forskere peger dog på på, at en stor del af årsagen til den kortere levealder intet har med fysisk hårdt arbejde at gøre.
Det skyldes derimod, at faglærte og ufaglærte spiser mere usundt, dyrker mindre motion og ryger flere cigaretter end de, der har lange uddannelser på CV'et.
Professor Andreas Holtermann mener dog ikke, at man kan smide effekten af et hårdt fysisk arbejdsliv ud af ligningen, når man taler om, hvorfor nogle grupper af danskere lever mere usundt og i kortere tid end andre.
- Hvis man har et job, hvor man ligger på knæene hele dagen, så får man måske ikke løbet en tur om eftermiddagen, fordi man har ondt. Ligesom det kan være mere fristende at svinge ind forbi McDonald's, hvis man har kørt taxa hele natten, selvom man godt ved, at man burde vælge salaten, siger Andreas Holtermann, der ser et stort sundhedspotentiale i at tilrettelægge det fysiske arbejde på nye måder.
Aldringsforsker Mimi Yung Mehlsener på linje:
- Det er rigtigt, at nedslidning nok ikke har den store effekt på, om man lever et eller to år længere, siger Mimi Yung Mehlsen.
- Men ens arbejdsliv har stor betydning for, hvor meget overskud, man har til at røre sig og spise sundt. Altså faktorer, der er afgørende for, hvor længe man kan forvente at leve, og ikke mindst, hvordan man har det, mens man lever, siger hun.