En ufaglært mand på 30 år er ikke alene kommet otte år tidligere på arbejdsmarkedet end juristen - han dør også 7,6 år før, viser et nyt notat om social ulighed i levetid, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udarbejdet for fagforbundet 3F.
Tallet rejser spørgsmålet om, hvorfor pensionsalderen skal være ens, når levetiden er så forskellig, mener fagforbundet:
- Det tal viser en brutal form for ulighed i livsvilkår, som ikke er et velfærdssamfund værdigt. Og det bør naturligvis indgå i den debat, vi har om fremtidens pensionssystem, siger Per Christensen, formand for 3F.
Tallene lyver ikke
Notatet viser, at en 30-årig mand med en grundskoleuddannelse kan forvente at leve, til han bliver 76 år mod akademikerens 83,6 år. For kvinderne er forskellen mellem de to uddannelsesgrupper mindre.
Avisen.dk har besøgt Tulips pakkeri i Kolding og talt med 31-årige Chris Jakobsen. Han har arbejdet på slagterier, fra han var 18 år. Chris Jakobsens pensionsalder bliver 73,5 år.
Artiklen fortsætter under videoen.
Forskellen fra det tidspunkt, hvor han kan få folkepension, til den forventede levealder på 76 er altså blot to et halvt år.
- Vi kan jo ikke lyve tallene væk. Mit håb er, at der kommer nogle opfindelser, der gør det bedre at arbejde på slagteri i fremtiden, siger Chris Jakobsen og understreger, at der i dag er et langt bedre arbejdsmiljø på slagterierne end for 20 år siden.
En mand som Chris er kommet otte år tidligere på arbejdsmarkedet end en person med en lang videregående uddannelse – og Chris' forventede levealder er markant kortere. Alligevel er pensionsalderen den samme.
- Det er helt hul i hovedet. Når de højtuddannede går på pension, kan de tumle med børnebørnene, mens vi knap nok kan rejse os op fra sengen og tage sokker på, siger Chris Jakobsen.
Uenighed i fagbevægelsen
De nye tal rammer lige ned i en ophedet debat om, hvorvidt danskernes pensionsalder skal være ens for alle, eller der skal tages hensyn til, hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet.
Skillelinjen går mellem forbund som Fødevareforbundet NNF og 3F, der begge repræsenterer mange kortuddannede, og akademikerforbund som Dansk Magisterforening.
- Det er jo tankevækkende, at det er de folk med det hårdeste og mest nedslidende arbejde, der oplever, at der bliver længst til deres otium, siger Per Christensen og henviser til, at hvert femte 3F-medlem slet ikke er på arbejdsmarkedet, når de fylder 60.
3F-formand Per Christensen mener, at man er nødt til at finde en pensionsmodel, hvor de med hårdt fysisk arbejde og mange år på arbejdsmarkedet kan træde tilbage før dem, "der ikke har så svære betingelser at arbejde under".
- Vi har foreslået en model, hvor du – hvis du har arbejdet eksempelvis 40 år på arbejdsmarkedet - får nogle rettigheder, som andre ikke har. Altså en anciennitetsbaseret eller fleksibel tilbagetrækningsalder, siger Per Christensen.
3F-formand vil gerne overbevise politikerne om, at der skal være bedre pensionsregler for dem, der kom tidligt i job. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Derudover vil 3F have en særlig ordning for de nedslidte, som højst er 10 år fra folkepensionsalderen og maksimalt kan arbejde syv timer om ugen. Men helst skal det gøres muligt for flere at arbejde og leve længere:
- Arbejdsmiljø og mere uddannelse gennem livet er helt afgørende for mine medlemmer. Både for deres levetid og for deres mulighed og evne for at blive længere på arbejdsmarkedet, siger Per Christensen.
Svært
I en af de store akademikerorganistioner, Ingeniørforeningen, er formand Thomas Damkjær Petersen som udgangspunkt positiv overfor idéen om en forskellig pensionsalder, hvis der kan findes en "enkel" løsning.
- Men jeg frygter, at det vil blive svært at lave en model, der er retfærdig overfor alle parter, siger Thomas Damkjær Petersen.
- Hvad vil man for eksempel gøre ved mureren, der vælger at læse videre, eller industriarbejderen, der har gået ledig i mange år, fordi fabrikken lukkede ned, tilføjer han.
Ifølge ingeniørformanden er det vigtigste dog at nå frem til en ordning, der sikrer, at nedslidte kan forlade arbejdsmarkedet på "en værdig måde" uanset uddannelse eller branche.
- I dag er det alt for svært for nedslidte lønmodtagere at få førtidspension, og det skal vi have ændret. Der er alt for mange mennesker, der er fanget i ressourceforløb eller arbejdsprøvninger, selvom systemet egentlig burde lette på hatten og sige tak for indsatsen, siger Thomas Damkjær Petersen.
Skat på uddannelse
3F's forslag om en forskellig pensionsalder møder dog kritik fra den liberale tænketank Cepos.
Her er cheføkonom Mads Lundby Hansen "skeptisk" overfor tanken om at lade eksempelvis mureren gå på pension før juristen.
- Det vil blive endnu en skat på uddannelse. Forslaget gør det mindre attraktivt for unge mennesker at tage en lang videregående uddannelse, hvis de kan se, at de bliver straffet for at tage det valg, siger Mads Lundby Hansen.
Cheføkonomen peger også på, at en forskel i pensionsalderen vil koste dyrt for det danske samfund.
- Jeg er bange for, at det vil ramme beskæftigelsen og i sidste ende Danmarks velstand og de offentlige finanser, hvis vi lader nogle grupper gå på pension før andre, siger Mads Lundby Hansen.
- Lige nu er de offentlige finanser sunde, men det kræver, at alle grupper bliver længere på arbejdsmarkedet, hvis det skal fortsætte, tilføjer cheføkonomen.
Vi skal alle sammen arbejde længere. Siger politikerne. Danmark får i fremtiden verdens højeste pensionsalder. Men kan det lade sig gøre? Er det fair? Og hvad siger folk på stilladset og i vuggestuen? Avisen.dk sætter i den kommende tid fokus på nedslidning og pensionsalderen. Vi håber du vil læse med og deltage i debatten. Læs hele serien her
UDVID 