De rigeste danskere har fået flere penge mellem hænderne de seneste år. Regeringens skattelettelser giver nemlig mest til dem, der i forvejen har mest. Samtidig har de fattigste i Danmark fået færre penge at gøre godt med, fordi der er blevet skåret i kontanthjælpen.
Ideen med at skære i kontanthjælpen var at tilskynde folk til at arbejde, men det virker ikke, viser undersøgelser. Resultatet er i stedet, at uligheden vokser i Danmark. Og netop den voksende ulighed bekymrer velfærdsminister Karen Jespersen (V).
Hvis hun vil bremse den voksende ulighed, skal hun dog sikre, at skattelettelser også komme de fattigste til gode, og de fattigste skal i arbejde med andre midler end stramninger af overførselsindkomsterne, viser undersøgelserne.
Flere fattige
Antallet af fattige danskere er på otte år steget med 29.000. Og den seneste opgørelse fra 2004 viser, at 165.000 danskere ¿ fraregnet folk under uddannelse - levede for mindre end 75.000 kroner i disponibelt beløb det år. Det fremgår af en rapport fra Det Økonomiske Råd.
En af årsagerne til det stigende antal fattige er, at flygtninge og indvandrere har fået færre penge mellem hænderne, fordi regeringen har indført en såkaldt starthjælp, som betyder, at arbejdsløse udlændinge får en ydelse, der er markant lavere end kontanthjælpen. Målet er at presse dem i arbejde. Men selvom de har måttet leve for mellem 2.300 og 5.600 kroner om måneden, har det ikke fået flere nytilkomne flygtninge og indvandrere i arbejde, viser flere undersøgelser.
»Vi kan se, at i de to første år, de får starthjælp, har det ingen effekt. Når man kommer til Danmark, har en stor gruppe så få kompetencer, at det er meget svært at få arbejde,« siger ph.d.-studerende Rune Majlund Vejlin, der har forsket i starthjælpens manglende virkning sammen med vismand og professor Michael Rosholm.
Undersøgelsen har fået de økonomiske vismænd til at anbefale, at udlændingene får normal kontanthjælp, da starthjælpen blot gør dem fattigere uden at få dem i arbejde. Men de anbefaler også, at ydelsen så sættes ned efter to år, hvor folk efterhånden har fået kompetencer til at komme i job.
Pisk, men ingen gulerod
Men det er ikke kun nytilkomne indvandrere, der har fået pisk frem for gulerod.
Regeringen satte fra 2004 et loft over, hvor meget man samlet kan få i kontanthjælp og boligstøtte for at få flere i arbejde ¿ men heller ikke det har virket. Omkring 18.000 familier fik det år formindsket den økonomiske hjælp, men meget få af dem kom i arbejde inden for det efterfølgende år, viser en undersøgelse fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Danmarks fattigste er dog ikke kun ramt af de lave ydelser. De får også mindre gavn af de skattelettelser, som regeringen har givet.Mens den rigeste femtedel har fået en skattelettelse, der svarer til fire procent af deres indkomst, har den fattigste femtedel måttet nøjes med to procent.
Der er ellers flere muligheder for at lempe på skatte- og afgiftstrykket, så det kommer alle til gode og endda skaber større lighed. Vismændene gjorde allerede for fem år siden opmærksom på, at en lettelse af de fleste afgifter - for eksempel den moms, der er pålagt alle varer - vil skabe større lighed.
»Langt hovedparten af afgifterne virker ulighedsskabende, fordi den dårligst stillede del af befolkningen betaler en forholdsvis stor del af deres indkomst i afgifter,« lød det fra vismændene.