At Egyptens højesteret søndag erklærede valget af det egyptiske for ulovligt, er først og fremmest resultatet af en hidsig magtkamp mellem præsident Mohamed Mursi og de egyptiske domstole.
Det vurderer lektor ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet Helle Lykke Nielsen.
- Søndagens afgørelse er simpelthen en forlængelse af den kamp, der har stået på i lang tid. Og den bliver spidset til hele tiden, slår hun fast.
Ufreden mellem de to magtinstanser startede ifølge Helle Lykke Nielsen med, at den nyindsatte præsident og hans muslimske brødre var stærkt kritiske over for de egyptiske domstole, der er udpeget af landets tidligere præsident, Hosni Mubarak.
Mursi frygter, at dommerne stadig kæmper for det tidligere styre.
Domstolene opfatter sig selv på en ganske anden måde. Nemlig som en grundpille i hele den egyptiske republik. De føler, at de sidder inde med nøglen til, hvordan landet kan vedblive med at være et retssamfund, beretter Helle Lykke Nielsen.
- Og kontroversen har simpelthen eskaleret. Først opløste dommerne parlamentet. Og så lavede Mursi nogle dekreter mod dommerstanden. Så erklærede dommerne dekreterne for ulovlige. Og så videre og så videre.
- Det er en rivende magtkamp om, hvem der må sætte dagsordenen.
For at der kan komme politisk ro, er der ifølge lektoren brug for et parlamentsvalg, så der på demokratisk vis kan blive vedtaget love.
- Og parlamentsvalget skal helst udløse et flertal. Det ville være forfærdeligt, hvis det er fifty-fifty, så man kan holde hinanden i skak. Et nogenlunde sikkert flertal vil stabilisere situationen, fortæller hun.
Præsident Mohamed Mursi har tidligere udtalt, at valget kan blive afholdt i begyndelsen af oktober.
/ritzau/