Whistleblowere har spillet en vigtig rolle i afdækning af den store hvidvasknings skandale hos Danske bank.

Men spørger man Helle Bentz, der er jurist i FTF og ekspert i whistleblowing, så burde der være bedre beskyttelse af dem, som vælger at stå frem. I Danmark findes der ikke specifik lovgivning, der kan hjælpe ansatte, som det ellers gør i Norge og Sverige.

- Der mangler bedre beskyttelse af folks rettigheder. Der skal være mulighed for anonymitet, ellers vil ingen blæse i fløjten. Hvis folk er bange for at give lyd, kan det betyde, at sager som denne får svært ved at komme frem i lyset, siger hun til Avisen.dk

En whistleblower er en person, der er ansat i det offentlige eller private, som fortæller om ulovlige eller problematiske forhold. 

Tips fra whistleblowere til medier og offentlige institutioner, har været med til, at Danske Banks topdirektør gået af, 26 ansatte er fyret og 960 milliarder kroner bliver undersøgt for at være brugt til hvidvaskning.

Frygt for fyring

Der findes mindst 500 whistleblower-ordninger i det offentlige og private. Her kan man anonymt henvende sig, hvis man vil sætte fokus på problematiske forhold i en forvaltning eller en virksomhed.

Den anonymitet kan dog forsvinde. Man ser sjældent sager komme for retten, men hvis det bliver nødvendigt at vidne foran en dommer, vil en whistleblower skulle stå frem med navn og ansigt.

Hvis man arbejder i en offentlig myndighed, eller har henvendt sig hertil, vil det være muligt for virksomheder og alle andre, at få aktindsigt heri.

- En kvindelig laborant i Mærsk valgte at klage til Miljøstyrelsen, men derfor kunne hendes arbejdsgiver søge aktindsigt i sagen og finde hendes navn, siger Helle Bendtz.  

Juristen påpeger, at undersøgelser hos politiet har vist, at de ansatte er bange for at tale om interne problemer, da det kan føre til at man bliver forflyttet, eller mister muligheden for forfremmelse.

I LO og FTF har medarbejderundersøgelser også vist, at medarbejderne ønsker sikkerhed, hvis de skal tale op. Det er her, at hun savner lovgivning til at hjælpe whistleblowere.

Det sker ikke tit, at man bliver fyret lige efter at have blæst i fløjten. Det kan i stedet risikere blive udskudt til et senere tidspunkt under en anden begrundelse.

- Alvorligst er det at blive fyret, få en advarsel eller bliver kaldt til samtale. Men det kan også være følgevirkninger, der kommer i arbejdet. Det kan være, at man mister arbejdsopgaver, ikke kan blive forfremmet. Kun fantasien sætter grænser, fortæller Helle Bentz.

Søg rådgivning

Der er dog ny lovgivning i horisonten.

I EU behandler man et forslag, der skal sikre flere rettigheder til dem, der blæser i fløjten.

Det vil blandt andet være gratis rådgivning, hjælp til at stoppe chikane på arbejdspladsen eller forebygge fyring, og beskyttelse mod at blive retsforfulgt, hvis man overtræder klausuler om tavshedspligt.

- Det vil øge sikkerheden for alle fremtidige whistleblowere. I FTF anbefaler vi, at man har talt med sin tillidsrepræsentant, inden at man indberetter sin viden. Hvis ikke det kan lade sig gøre, så kan ens faglige organisation måske hjælpe. Under alle omstændigheder skal man kunne beskytte sig med anonymitet, siger Helle Bentz.