Storbritannien skal ifølge planen forlade EU om blot 17 dage, den 29. marts. Hvordan det vil ske, og hvor 'hårdt', det kommer til at foregå, er stadig til diskussion.
Det er nemlig tirsdag aften, at den britiske premierminister Theresa May endnu en gang forsøger at gennemtrumfe en revideret EU-skilsmisseaftale, den såkalte Withdrawal Agreement, som slog fejl tilbage i januar.
Hvis den ikke får opbakning, skal der allerede onsdag stemmes om, hvorvidt Storbritannien skal forlade EU under et hårdt Brexit.
En analyse, foretaget af Financial Times, viser, at Storbritannien efter et Brexit må genforhandle intet mindre 759 handelsaftaler med mere end 160 lande. Et af de lande er Danmark.
Men hvilke konsekvenser får det helt præcist for Danmark og det danske arbejdsmarked? Det spurgte Avisen.dk Sinne Conan, der til dagligt er Europa-politisk direktør i Finans Danmark, om.
Hvad er der på spil for danske job herhjemme?
- Hvis der efter i aften ikke er en aftale om en overgangsperiode, får det konsekvenser. 570.000 danskere er afhængige af, at de kan eksportere på et stort, indre marked. Nu bliver det marked mindre, siger Sinne Conan og fortsætter:
- Briterne bliver nødt til at indføre toldsatser på et hav af varer, herunder også fra Danmark. Og hvis det bliver meget dyrere for briterne at købe landbrugsvarer fra Danmark, må danske landbrugsvirksomheder kigge sig hurtigt om efter nye markeder.
- Danish Crown har for eksempel sagt, at et hårdt Brexit vil koste dem 800 millioner kroner. Det får også betydning for antallet af stillinger i virksomheden, må man formode.
Nedenfor kan du se hvilke brancher, der i 2018 eksporterede mest til Storbritannien.
Metalvarer, kød og kødvarer, kraftmaskiner og motorer, medicinske og farmaceutiske produkter og andre transportmidler var - i den rækkefølge - de mest indbringende eksportvarer til Storbritannien i 2018. Foto: Dataudtræk/Danmarks Statistik
Hvad betyder det for danske arbejdspladser i Storbritannien?
- Briterne importerer mere end de eksporterer til det indre marked. Og hvis alt bliver meget dyrere, så står de dansk-britiske virksomheder i en svækket situation. Alle forudsigelser siger: 'Hvis der stemmes nej i aften, vil den britiske økonomi få det dårligere'. Og det vil jo også påvirke de danske virksomheder, der opererer i eller fra Storbritannien. Uden tvivl.
Er der noget positivt ved det her - kan det for eksempel afføde nye job eller brancher?
- Det er svært at se noget lyst i det her. Det danske arbejdsmarked skal ud og finde en importør på størrelse med Storbritannien, der ikke er underlagt alle mulige toldregler.
- Der kan måske i nogle sektorer være nogle opgaver for danske virksomheder, som britiske underleverandører tidligere har varetaget. Men det er gisninger. Og det, at Toldstyrelsen eksempelvis opretter 50 offentlige stillinger, står slet ikke mål med det kæmpe eksportmarked, man ikke længere har adgang til – såfremt der bliver stemt nej i aften.
Den tydelige skepsis overfor et hårdt Brexit står Sinne Conan ikke alene med.
Briterne gruer nemlig for, at konsekvenserne af et hårdt Brexit vil medføre en mareridtslignende tilstand for landets økonomi, skriver CNN.
I et dansk perspektiv viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at et hårdt Brexit vil bevirke 13.000 tabte danske arbejdspladser i år 2020.
Heller ikke Økonomi- og Indenrigsministeriet har armene i vejret.
I en økonomisk redegørelse fra 2018, hedder det, at "Brexit kan reducere dansk BNP med op mod 1,2 procent i 2030 i det hårdest mulige scenarie, mens effekten er cirka 0,2 procent ved et blødt Brexit."
Derudover peger redegørelsen på, at knap 60.000 beskæftigede danskere vil påvirkes enten direkte eller indirekte af den svækkede eksport til Storbritannien.
Afstemningen om Theresa Mays reviderede Brexit-aftale, den såkaldte Withdrawal Agreement, vises i aften på TV 2 News fra kl. 19.45.